Corioliskraft og roterende vejr
Lavtryk, der drejer mod uret. Højtryk, som drejer med uret og corioliskraft. Hvad er alt det for noget. På et eller andet tidspunkt i skoletiden hører vi om corioliskraften, men den er svær at få hold på. Hjælpen er nær.
Baggrunden for corioliskraften er forskellen i Jordens rotationshastighed mellem Ækvator og polerne - tænk på nogle folkedansere, der står på linje og drejer rundt: Inde i midten drejer man langsomt, men makkeren to-tre personer ude i kæden må løbe for at nå hele vejen rundt.
På Ækvator bevæger man sig således rundt om Jordens akse med en hastighed, der svarer til 1.675 km/t, i London og Paris er hastigheden ca. 1.000 km/t og på Nordpolen er hastigheden naturligvis nul. Retningen er vest mod øst.
Vi tager nu kanonkugleeksemplet - symboliseret ved snowboarderen på figuren til højre. Snowboarderen hopper fra Ækvator mod Nordpolen. Jorden (eller underlaget) vil dreje langsommere mod øst jo længere nordpå vores heltinde flyver, da hun jo beholder 'omdrejningshastigheden' fra Ækvator. Hendes bane nordover bliver set fra Jorden tilsyneladende afbøjet mod øst.
Sender vi hende i et hop fra Nordpolen mod Ækvator, så vil hendes sydgående bane tilsyneladende blive afbøjet mod vest, men altså stadig til højre. På den sydlige halvkugle vil afbøjningen ske til venstre - prøv selv at tegne efter.
Corioliskraften og vejret
Og hvad det at gøre med vejret? Jo, det forklarer faktisk, hvorfor vinden i et lavtrykssystem på den nordlige halvkugle går mod uret og hvorfor vinden omkring et højtrykssystem går med uret.
På den sydlige halvkugle er det hele vendt på hovedet.
Corioliskraften har størst betydning for legemer i bevægelse over en længere periode, for eksempel luftmasser, og kan ikke påvirke, hvilken vej vandet løber ud af et almindeligt badekar, som den ellers tit bliver beskyldt for. Dertil er tiden simpelthen for kort og de øvrige kræfter, der påvirker vandet, for mange.
25. maj 2007.
