Grímsvötn-aske blæser mod Danmark
Den islandske vulkan Grímsvötn er i udbrud og askeskyen blæser mod Danmark.
Endnu en islandsk vulkan er i udbrud. Denne gang er det Grímsvötn, som ligger under gletscheren Vatnajökull på den sydøstlige del af øen.
Præcis som Eyjafjallajökull for omtrent et år siden, sender Grímsvötn en askesøjle op i atmosfære. I de første timer af udbruddet, som begyndte lørdag eftermiddag, nåede skyen 17 kilometer op, men aftog forholdsvis hurtigt til en højde på omtrent ti kilometer.
På vej mod Danmark
Mandag middag er Grímsvötn fortsat i udbrud og DMI's ekspert i atmosfærisk spredning, Jens Havskov Sørensen, har beregnet askenskyens forventede bevægelser over de kommende døgn.
"Det ser ud til, at askeskyen når frem til Danmark tirsdag aften. Koncentrationerne kan vi endnu ikke sige ret meget om", fortæller han.
Den store ubekendte faktor i beregningerne af askeskyen er den såkaldte kildestyrke.
"Kildestyrken er en beskrivelse af det materiale, som kommer ud af vulkanen", forklarer Jens Havskov.
"Både mængden og korn-størrelsen af asken har enorm betydning for, hvor langt den kan spredes og hvor store koncentrationerne i atmosfæren bliver".
Til gengæld er de strømninger i atmosfæren, som flytter asken rundt, forholdsvis nemme at forudsige på kort sigt; det vil sige 24 til 48 timer frem.
"Vi kan med rimelig stor sikkerhed fastslå, hvor asken bevæger sig hen de kommende døgn. Blot ved vi endnu ikke med sikkerhed, hvor meget aske der rent faktisk er", fortæller Jens Havskov Sørensen.
Islands mest energiske
Grímsvötn er et ud af 130 vulkanske bjerge på Island og den mest aktive af de 18 vulkaner på øen, som har været i udbrud de seneste ca. 1.100 år. Historiske optegnelser viser, at Grímsvötn har været i udbrud ca. 60 gange siden år 900.
Island har mange aktive vulkaner, fordi øen ligger på den midtatlantiske højderyg. Højderyggen er det, geologerne kalder en spredningszone, hvor Jordens enorme skorpeplader glider fra hinanden med årligt godt og vel to centimeter under dannelsen af ny vulkansk havbund. I dette tilfælde udgør højderyggen grænsen mellem den euroasiatiske og den nordamerikanske plade i nord og den afrikanske og den sydamerikanske plade mod syd.
Den normale dybde for den Midtatlantiske ryg er mellem 1.000 og 2.000 meter under havoverfladen. Island udgør dog en undtagelse ved at ligge over havoverfladen. Andre øer på højderyggen, som ret beset er verdens længste bjergkæde, er f.eks. Jan Mayen, Azoerne, Ascension og Tristan da Cunha.
Aske er ikke aske
Vulkansk aske er faktisk slet ikke aske i traditionel forstand. Normalt når vi taler om aske, mener vi 'det som er tilbage', når noget organisk er brændt. Den definition omfatter ikke det, som kommer ud af vulkaner i store skyer.
Når vi alligevel kalde det fineste materiale fra vulkaner for aske, så skyldes det, at det i allerhøjeste grad ligner og opfører sig som rigtig aske. I virkeligheden er det en form for silikatholdigt støv der dannes, når magma afgasser eksplosivt på grund af det voldsomme trykfald i kratermundingen
Modellen bag beregningen
Parallelt med varslingerne fra London VolcanicAshAdvisory Centre (VAAC) afvikler DMI også sin egen atmosfæriske spredningsmodel for at simulere den atmosfæriske spredning af asken fra Grímsvötn til støtte for DMI’s flyvemeteorologers arbejde.
Beregningerne foretages med den atmosfæriske spredningsmodel Danish Emergency Response Model of the Atmosphere (DERMA), som er udviklet ved DMI.
Modellen har været i brug i flere forskellige sammenhænge. Til spredning af vulkansk aske blev den brugt ved udbruddet fra netop Grímsvötn i 2004, og ved udbruddet fra Eyjafjallajökull i 2010. Men modellen er også en integreret del af det danske atomberedskab til simulering af radioaktive udslip fra kernekraftværker, ligesom den bruges i det kemiske katastrofeberedskab i tilfælde af udslip af store mængder giftig gas eller røg fra brand.
Og så bruges den alsidige model også i det veterinære beredskab i forbindelse med udbrud af luftbårne dyresygdomme. Under mund- og klovesygeepidemien i England i 2001 assisterede DMI de britiske veterinære myndigheder, og her blev modellen anvendt i sand tid til at simulere spredningen af virus.
Hvad er DMI's rolle i varslingen af askeskyen?
DMI's vagthavende flyvemeteorologer formidler de officielle varsler fra Volcanic Ash Advisory Centre (der findes to i Europa - VAAC Toulouse som er en del af Meteo France og VAAC London, som er en del af UK Metoffice) til de danske luftfartsbrugere (piloter, lufthavne, Naviair, SLV mm). På baggrund af prognoser fra VAAC centrene udfærdiger meteorologerne de såkaldte SIGMET til luftfarten.
SIGMET er varsler, der advarer luftfarten om signifikant vejr, f.eks. hvilke geografisk område og hvilket flyveniveauer er påvirket af det pågældende meteorologiske fænomen - i dette tilfælde askeskyen.
VAAC centrene har det internationale varslingsansvar for vulkansk aske for vores del af verden. Der findes i alt ni varslingscentre i verden for denne type fænomener. Danmark og hele det europæiske fastland hører til under Toulouse-centerets ansvarsområde, men da kilden i denne situation ligger så tæt på VAAC London er det i denne situation dem, som står for at udregne prognoser og for at informere de nationale meteorologiske institutter.
DMI formidler ikke risici ved fænomenerne.
For flere oplysninger kontakt DMI's ekspert i spredningsmodeller Jens Havskov Sørensen på 39 15 74 32.
23. maj 2011, opdateret 24. og 25. maj klokken 17:30 med frisk spredningsgrafik.
