Jordskælv og tsunami ved Japan
Det 5. kraftigste jordskælv siden år 1900 har udløst en voldsom tsunami i det nordvestlige Stillehav.
Et jordskælv i det nordvestlige Stillehav, vurderet til 9,0 på Richterskalaen, udløste fredag morgen dansk tid en kraftig tsunami. Styrken af skælvet var i første omgang vurderet til 8,9 men blev opjusteret over weekenden.
Jordskælvet havde sin oprindelse - sit fokus eller fokalpunkt - 32 kilometer nede i jordskorpen og ca. 130 kilometer øst for Japans kyst.
Værst er det gået ud over Japan, som udover skaderne ved selve jordskælvet også er blevet ramt af en, ifølge beretninger og efterfølgende beregninger, 14 meter høj tsunami.
Jordskælvsbølgen har kastet både, biler og bygninger langt ind i landet, lyder de første rapportager fra japanske medier. Og den voldsomme bølge har hindret redningsarbejdet efter jordskælvet, hvor blandt andet et olieraffinaderi er eksploderet.
Det japanske meteorologiske institut rapporterer, at tsunamien har berørt kysstrækningen helt fra den nordlige ø Hokkaido og ned til det centrale Wakayama; mere end 2.100 kilometer.
Meldingerne fra de japanske myndigheder lyder ti dage efter ulykken på over 8.000 omkomne og yderligere mange tusind savnede.
Ud over varsel om tsunami ved de østasiatiske stillehavskyster er der udsendt varsel i Hawaii, Australien, New Zealand, Mexico samt Central- og Sydamerika.
Tsunami - en dræbende bølge
En tsunami er en flodbølge, som kan opstå ved for eksempel jordskælv. Lige så fredelige som tsunamier syner på dybt vand, lige så frygtindgydende er de tæt på land.
Tsunami er japansk og betyder 'havnebølge'. Ordet dækker over havbølger, der er fremkaldt af en kortvarig, storskala forstyrrelse af havbunden.
En tsunami er karakteriseret af en høj udbredelseshastighed ved stor havdybde, og kan opnå hastigheder på op til 950 km/t ved en dybde på omkring 7.000 meter. Den kan have en bølgelænge på op til 200 kilometer og bølgehøjde på dybt vand, som blot er en krusning. På lavt vand aftager hastigheden og bølgelængden, men til gengæld øges bølgehøjden.
Når tsunamien nærmer sig kysten, så skifter den karakter og kan ikke længere beholde sin lange bølgelængde på grund af den lave havdybde. De enkelte bølger danner en mur af vand, som vælter ind mod kysten samtidig med, at de indhentes bagfra af flere bølger, der i fællesskab - som et bølgetog - får bølgehøjden til at stige næsten eksplosivt. Det store pres på vandet vil i nogle tilfælde nærmest suge vandet væk fra stranden, hvilket hjælper med til at bygge bølgen til op til 30 meters højde eller mere. En 30 meter høj bølge, som rammer kysten med 30-40 km/t kan forrette alvorlige skader langt ind i landskabet. Et bølgetog har typisk to-tre bølger.
Richterskalaen
Richterskalaen er navngivet efter sin 'opfinder' Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter 'magnitude' (størrelsesorden). Det blev på dansk til Richter-tal.
Ser vi nærmere på den almindelige talrække som vi sædvanligvis opfatter den, så er tallet 5 kun 25% større end 4, tallet 6 kun 20% større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et jordskælv, der måler 8.
Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt som et jordskælv, der måler 7.
De ti kraftigste jordskælv siden år 1900. Jordskælvet fredag morgen er på en 5. plads, men kan senere blive korrigeret, når alle målinger er gennemgået. Data fra USGS. |
|---|
Richter-tallet beskriver rystelsen ved jordoverfladen, men er omtrent proportional med den energi, der bliver udløst ved skælvet. Energien forøges med ca. 30 gange for hvert heltalligt skridt op ad Richterskalaen.
For eksperter i jordskælv - seismologer - er Richter-tallet dog langt fra fyldestgørende som beskrivelse af den energi-udladning, der finder sted under Jorden. Blandt andet skal drejningsmomentet, spændingsfaldet og fokalmekanismen fastlægges.
Seismologerne bestemmer Richter-tallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en seismograf 100 kilometer fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.
En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke-jordforbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linje på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når Jorden ryster under rullen, vil pennen danse henover papiret og så at sige 'beskrive jordskælvet'. Seismografer bruges både til at observere, stedfæste og måle jordskælv med.
11. marts 2011, opdateret med revideret Richtertal mandag den 14. marts.
