Jordskælv i Kattegat
Et for danske forhold kraftigt jordskælv ramte mandag morgen klokken 4:57 Danmark.
Skælvets styrke er målt til 4,4 på Richterskalaen. Det havde epicenter 107 kilometer nordvest for København i Kattegat og kunne føles over store dele af Danmark.
Danmark oplever jævnligt jordskælv, men de er som regel så svage, at det kun er de færreste, som registrerer dem. Et jordskælv på 4,4 hører absolut til sjældenhederne. Sidst vi oplevede noget lignende var den 19. februar 2010, hvor nord- og vestjyderne blev rystet af et tilsvarende kraftigt skælv i Nordsøen. Godt et år tidligere den 16. december 2008 gav et 4,3-skælv med epicenter i den sydsvenske by Ystad rystelser, der kunne mærkes i Danmark.
En logaritmisk skala
Men hvad er Richterskalaen egentlig og hvad fortæller den om jordskælvet?
Richterskalaen er navngivet efter sin 'opfinder' Charles F. Richter. I 1935 kom han med et bud på, hvordan jordskælv kunne klassificeres efter 'magnitude' (størrelsesorden). Det blev på dansk til Richter-tal.
Ser vi nærmere på den almindelige talrække som vi sædvanligvis opfatter den, så er tallet 5 kun 25% større end 4, tallet 6 kun 20% større end 5 osv. I den forståelse er der ikke meget forskel på f.eks. et jordskælv, der måler 7 og et jordskælv, der måler 8.
Richterskalaen er imidlertid en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen er 10 gange så kraftigt som et jordskælv, der måler 7.
Proportional med energien
Richter-tallet beskriver rystelsen ved jordoverfladen, men er omtrent proportional med den energi, der bliver udløst ved skælvet. Energien forøges med ca. 30 gange for hvert heltalligt skridt op ad Richterskalaen.
For eksperter i jordskælv - seismologer - er Richter-tallet dog langt fra fyldestgørende som beskrivelse af den energi-udladning, der finder sted under Jorden. Blandt andet skal drejningsmomentet, spændingsfaldet og fokalmekanismen fastlægges.
Sådan måles jordskælv og Richter
Seismologerne bestemmer Richter-tallet ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en seismograf og omregne det til, hvad en seismograf 100 kilometer fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.
En simpel seismograf er blot en ophængt (i teorien ikke-jordforbundet) pen, der uafbrudt aftegner en linje på en solidt forankret, roterende papirrulle. Når Jorden ryster under rullen, vil pennen danse henover papiret og så at sige 'beskrive jordskælvet'.
Seismografer bruges både til at observere, stedfæste og måle jordskælv med.
De største jordskælv
| Nr | Sted | År | Styrke |
|---|---|---|---|
| 1 | Chile | 1960 | 9,5 |
| 2 | Prins William Sund | 1964 | 9,2 |
| 3 | Nordlige Sumatra | 2004 | 9,1 |
| 4 | Kamtjatka | 1952 | 9,0 |
| 5 | Nordvestlige Stillehav | 2011 | 9,0 |
| 6 | Ud for Chile | 2010 | 8,8 |
| 7 | Ud for Ecuador | 1906 | 8,8 |
| 8 | Rat Islands | 1965 | 8,7 |
| 9 | Nordlige Sumatra | 2005 | 8,6 |
| 10 | Tibet | 1950 | 8,6 |
Kilde: US Geological Survey.
Det højeste Richter-tal
I teorien er der ikke noget 'kraftigste jordskælv' på Richterskala. Derfor kaldes den også for den åbne Richterskala.
Geologer regner dog jordskælv meget over ca. 9,5 for geofysisk umulige. Det skyldes at jordskorpen giver efter, i form af et jordskælv, inden der kan opbygges spændinger, som er store nok til at udløse to-cifrede Richter-værdier.
| Richter | Effekter |
|---|---|
| 1-3 | Svage, ofte umærkelige, skælv uden materielle skader. |
| 4 | Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned. |
| 5 | Vibrationerne mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade. |
| 6 | Almindelige bygninger tager betydelig skade. |
| 7 | Solide konstruktioner tager betydelig skade. |
| 8 | Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade. |
| 9 | Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser. |
Teoretisk set ville eksempelvis et meteornedslag kunne afføde jordskælv på 10 eller mere på Richterskalaen. Dog har jordskorpen ikke styrke til at overføre en sådan energi, så et stykke fra centrum vil skælvet blive opfattet som svagere.
Hvem måler jordskælv?
I mange lande varetager de meteorologiske institutter varsling og måling af jordskælv. Det skyldes at både fænomener i atmosfæren og jordskorpen betragtes som geofysik og derfor bør varetages af en fælles geofysisk tjeneste.
Sådan er det dog ikke i Danmark, hvor DMI står for vejr, klima og hav, mens GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) varetager myndighedsansvaret for alle jordskælvs-relaterede opgaver.
Har du mærket jordskælvet, så kontakt GEUS med din indberetning.
Nyheden er delvist baseret på artiklerne Richterskalaen fra Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside kms.dk og Danmarks jord skælver flere gange om året fra Miljøministeriets blad MiljøDanmark.
16. august 2007/16. december 2008/6. august 2012
