Kraftig følt frost natten til lørdag
Vejrknuser Lone Seir Carstensen brugte onsdag morgen på at skæve nervøst til meteorologernes landudsigt, mens hun tastede på lommeregneren. Og resultatet får det mildest talt til at løbe koldt ned ad ryggen - ja hele kroppen.
Hvordan føler vi egentlig de næste dages kulde, spurgte Lone sig selv fra morgenstunden. Deraf kom kigget på vejrudsigten og indtastningerne. De kommende nætter forudser meteorologerne, at vi stedvis kan komme helt ned på 15 graders frost og hård vind dog ikke de samme steder. Spændet mellem de højeste temperaturer og laveste vindstyrker samt de laveste temperaturer og højeste vindstyrker giver det interval, hvori vi finder de følte temperaturer, og vi kan komme pænt ned i de tocifrede følte frostgrader!
| Torsdag, udsigt °C | Torsdag, føles som… | Fredag, udsigt °C | Fredag, føles som… | Lørdag, udsigt °C | Lørdag, føles som… | Søndag, udsigt °C | Søndag, føles som… | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Dag | -2 - -5 | -3 til -19 grader frost | -3 - -7 | -17 til -26 grader frost | -4 - -8 | -5 til -24 grader frost | -3 - -7 | -4 til -22 grader frost |
| Nat | -5 - -10 | -19 til -31 grader frost | -8 - -13 | -9 til -36 grader frost | -8 - -13 | -24 til -33 grader frost | -8 - -15 | -9 til -33 grader frost |
Intervaller er beregnet for højeste temperatur og for laveste vindstyrke samt laveste temperatur og højeste vindstyrke fra vejrudsigten den 1. februar klokken 11:30. De laveste temperaturer og de højeste vindstyrker finder ikke fysisk sted på de samme lokaliteter, så de helt lave følte frostgrader i tabellen ovenfor, rammer vi ikke.
Følt temperatur
Den følte temperatur er et udtryk for den temperatur kroppen 'oplever' rent fysiologisk som den samlede effekt af temperatur og vind. Vinden fjerner nemlig den kropsvarme, vi prøver at opretholde. Og jo større vindhastighed - des større varmetab.
Den følte temperatur er altså ikke en egentlig lufttemperatur, men den 'vindstille-temperatur' varmetabet svarer til.
Du aflæser den følte temperatur i en tabel som den nedenfor, der viser det såkaldte kuldeindeks. I tabellen ser vi, at vi flere gange i de næste dage befinder os i lyseblå zone, hvor der er tiltagende risiko for lettere forfrysninger.
- 0°C til -20°C (grøn): Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold
- -20°C til -40°C (lys blå): Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud inden for 30 minutter.
- -40°C til -60°C (mellemblå): Fare, forfrysning af blottet hud indenfor 10 minutter.
- Under -60°C (mørk blå): Stor fare, forfrysning af blottet hud i løbet af 5 minutter.
Aldrig koldere end luften
Et spørgsmål vi ofte får i forbindelse med kuldeindeks er, om vand ville fryse, hvis lufttemperaturen er over 0° med en følt temperatur på minus 5°C? Svaret er nej. Hvis temperaturen derimod er under 0°C fryser vandet og her vil en stærk vind fremskynde processen, så vandet i f.eks. et rør fryser hurtigere, fordi overfladen af rørene mister varme hurtigere.
Lufttemperaturen ændres altså ikke lige meget hvor meget det blæser og en eksponeret genstands temperatur kommer heller aldrig under luftens temperatur på grund af vindkøling. Men: Jo mere det blæser - jo hurtigere udlignes en genstands temperaturforskel til omgivelserne. Det gælder faktisk uanset om genstanden oprindeligt var varmere eller koldere end omgivelserne.
1. februar 2012.
