Radar med insektstik
Torsdag formiddag den 9. august 2012 viste radaren områder, der "hævede op" og forsvandt igen. Radarens signaler skyldes ikke regn, men hvad er det så?
Langt de fleste dage viser radarbilledet, om der er nedbør i luften, eller at det er tørvejr. Radarnes rå signal bliver efterbehandlet, før de offentliggøres, ved hjælp af forskellige filtre, der fjerner de signaler, der ikke er nedbør. Men af og til er filtrene ikke helt effektive nok, og så kommer der nogle mistænkelige radarbilleder ud af det. Det gjorde sig gældende torsdag den 9. august 2012.
Torsdag formiddag viste DMI's radar, at det tilsyneladende regnede i det centrale Jylland og udover Århus Bugt, men der faldt ikke en dråbe. Den slags situationer er set før, og de såkaldte falske ekkoer skyldes typisk store temperaturskift op igennem atmosfæren. Sådan var det ikke i dag.
Efter en snak med to DMI-radareksperter, et par meteorologer og en ekspert i insekter fik DMI styr på, hvor formiddagens falske radarsignaler kom fra.
Støj i to kilometers højde
Meteorologerne bekræfter ved et kik på satellitfotos og vejrobservationer, at signalerne ikke var fra nedbør eller skyer. De konstaterer også via radaren, at de falske signaler kommer fra noget, der befinder sig i cirka to kilometers højde.
De to radareksperters vurdering er også entydig. De svage ekkoer på radarbillederne i dag er åbenlyst ikke nedbør.
"Vi er begge overbeviste om, at det er ekkoer fra insekter. Nogle timer efter solopgang bevæger insekterne sig op i atmosfæren, sikkert ved brug af termal konvektion (varm luft, der stiger til vejrs). Når et stort antal stiger til vejrs samtidigt, giver det radarekkoer, som for vores vejrradarer ligner finregn. Det kunne også være andre biologiske ekkoer," siger forsker Thomas Bøvith.
"Insekterne viser sig som ekspanderende cirkler omkring en radar. Når større insektflokke letter ses en "opblomstring af radarekkoer". Radarens stråler stiger i højde jo længere væk fra radaren, de kommer, og derfor vil strålerne i en vis afstand fra radaren skyde over insekterne. Det sætter en begrænsning på, hvor langt væk vi kan observere insekterne, men det kan også anvendes til at måle den højde insekterne flyver i," forklarer Thomas Bøvith.
Insekter i cirka to kilometers højde. Hvad siger insekteksperten til denne observation? Kan det passe, og kan han løfte sløret for, hvilke insekter der er tale om? Svaret faldt hurtigt og fik alle brikkerne til at falde på plads.
"Det vil typisk være den dobbeltbåndede svirreflue, der letter tæt på kysten for at bevæge sig sydpå," siger naturvejleder og museumsinspektør Morten DD Hansen til dmi.dk.
"Fluerne er utroligt mangfoldige, og man kan nogle gange se 2-3000 fluer lette i sekundet," siger han.
"De vil typisk gå op i to til tre kilometer højde og ligesom træksommerfulgene benytte den som marchhøjde sydpå," slutter Morten DD Hansen.
Når tværfaglighed er løsningen
Dagens mystiske radarbilleder endte således med at blive en spændende rejse mellem forskellige fageksperter. Tre forskellige faggrupper kom med hver deres viden og forklaringer. Tilsammen kunne de forklare radarens filterproblemer på en helt almindelig torsdag i august: De dobbeltbåndede svirrefluer.
9. august 2012.
