Radar ser isen i Kattegat
At tolke havis fra satellit, er en opgave for det trænede øje. Lige nu er der masser af øvelse at få, ved at betragte Kattegat.
Den hårde frost i februar har dannet masser af nyis i Kattegat. Den is registrerer DMI med samme værktøjer, som vi bruger til at kortlægge isen omkring Grønland.
"På DMI bruger vi normalt radarbilleder til at lave iskort for Grønlandske farvande", forklarer seniorforsker Leif Toudal Pedersen fra DMI's Center for Ocean og Is.
"Radarer har den åbenlyse fordel, at radarsignalet trænger gennem skyer og polarmørket og leverer billeder af isen hver gang satellitten passerer et givet område.
Ulempen er, at det ikke altid er helt enkelt at afgøre hvor der er is.
Opgave for det trænede øje
"Ny is optræder oftest som mørke områder i billederne, da isen reflekterer radarsignalet væk fra radaren og ud i himmelrummet. Bølger på havets overflade kaster derimod en del af radarsignalet tilbage mod radaren og er derfor lysere i billederne. Ved stille vejr kan det blanke hav dog få samme meget mørke signatur som den nye is", siger isforskeren.
"Til gengæld kastere tykkere is mere signal tilbage mod radaren på grund af sin ru overflade. Derfor er specielt den flere år gamle polaris fra det Arktiske Ocean meget lys i billeder af Grønland".
På billedet af Kattegat ses de fleste isdækkede områder som mørke. Der er altså tale om ny is. Selv om vindhastigheden var relativt lav da billederne blev optaget, var der vind nok til at havet er lysere end isen de fleste steder.
Tvetydigheder i fortolkningen betyder, at der endnu ikke eksisterer automatiske metoder til registrering af is på radarbilleder. Iskort fremstilles derfor fortsat ved at trænede iskortlæggere fortolker billederne ud fra kendskab til vind, isens udvikling, område, lokalkendskab og meget mere.
Isprognoser for danske farvande
DMI fremstiller ikke deciderede iskort for danske farvande, da isobservationer i Danmark hører under søværnets operative kommando (SOK). Til gengæld kører DMI's Center for Ocean og Is hver dag en prognosemodel, der beregner havets udvikling de kommende dage. Du finder grafikker fra denne model på Danmark-fanebladet under 'Isprognose'.
Modellen bruger oplysninger fra DMI's vejrprognosemodel til beregning af havtemperatur, havstrømme, saltholdighed mv. Modellen beregner også, hvor is dannes eller forsvinder de kommende dage.
10. februar 2012
