England og Frankrig ramt af storm; på vej til os

Et stormlavtryk på vej over Nordsøen når mandag eftermiddag frem til Danmarks vest med mulighed for kortvarig, intens fuld orkan langs den jyske vestkyst. Forinden har de kraftige vinde ramt England og Frankrig natten og morgenen til mandag.

2000 hjem i det sydvestlige England er her mandag morgen uden strøm, Det britiske mljøagentur har udsendt 19 oversvømmelsesvarsler, og flere end 130 flyafgange fra Hearthrow-lufthavnen vest for London er blevet aflyst. Samtidig har myndighederne opgivet at finde en 14-årig dreng, som kraftige bølger skyllede væk fra en strand i East Sussex på England sydlige kyst.

I det hele taget er vejrforholdene på begge sider af den engelske kanal barske her til morgen. I Frankrig er 10.000 husstande uden strøm på grund af nedfald elkabler, der ikke kunne tåle vindstødene på op til 133 km/t eller fuld orkanstyrke.

De kraftigste vinde på britisk område blev registreret på Isle of Wight, hvor der målt vindstød på 160 km/t.

I England venter myndighederne, at stort set alle dele af morgentrafikken i den sydlige del af landet vil blive berørt af dels vind, regn og nedfaldne træer.

Lokale medier i England har døbt lavtrykket St. Jude, skythelgenen for håbløse foretagender, der traditionelt fejres i England den 28. oktober.

28. oktober, 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle