Grønt græs og røde øjne
Sæsonen for den pollentype, der generer flest danskere, er skudt i gang. Pollentællerne fra Astma-Allergi Danmark fandt nemlig 4 græspollen i fælden på toppen af DMI's bygninger torsdag eftermiddag, fortæller kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, Lise Nørgaard, til dmi.dk.
Derfor åbner Astma og Allergi Danmark og DMI nu for sæsonen for græspollen i Dagens Pollental. Sæsonen åbner i år en god uge tidligere end sidste år.
Sæsonen for græspollen topper normalt omkring Skt. Hans, og varer til slutningen af august. I et normalår vil summen af de daglige pollental være omkring 2200.
Pollenkoncentrationen afhænger i høj grad af vejret i selve sæsonen. Køligt, blæsende og regnfuldt vejr mindsker koncentrationen, og solrigt og varmt vejr øger koncentrationen.
DMI offentliggør resultaterne fra daglige pollentællinger som 'Dagens Pollental'. Det beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn. Igennem pollensæsonen udsendes dagligt pollental for de seks mest allergirelevante pollen: el, hassel, elm, birk, græs og bynke.
Du kan finde Dagens Pollental på dmi.dk, hvor du blandt andet kan se
16. maj 2014.