Isen i Det Kaspiske Hav kortlægges af DMI

Under opbygningen af offshore-installationer i Det Kaspiske Hav skal sejladsen til og fra installationerne foregå sikkert, også når havet dækkes af is. Det hjælper DMI med hver vinter fra Kasakhstan.

I december 2012 kom vinterkulden til Det Kaspiske Hav. "December blev den næst koldeste i 25 år i dette område," fortæller Jens Jakobsen. Han har været udstationeret for DMI's Istjeneste i januar og selv mærket kulden, når han ikke sad bag en computer på et lunt kontor og fremstillede iskort og prognoser.

"Jeg trak i den tykke jakke, før jeg gik ud på den tilfrosne Ural-flod og målte istykkelsen." Istykkelsen på floden giver et fingerpeg om, hvor tyk fastisen langs Det Kaspiske Havs kyst er, og nu er den 45 cm.

Kashagan-feltet giver olie

At rådgive om den sikreste og hurtigste rute gennem isen er målet med Istjenestens arbejde i Kasakhstan. Arbejdet sker for et konsortium af olieselskaber som efter en lang etableringsfase nu er gået ind i produktionsfasen. I maj forventes den første olie fra det såkaldte Kashagan-felt at flyde i land.

Under opbygningen af offshore-installationerne skal sejladsen til og fra installationerne foregå sikkert, også når havet dækkes af is. På installationer ude i det isdækkede hav arbejder mere end 5000 personer, og de skal alle kunne evakueres på kort tid, selvom de i slutningen af vinteren er omkranset af 50-65 cm tyk is. Det kræver et stort beredskab og detaljeret kortlægning af isen at sikre flugtveje gennem isen, der kan være skruet op i 5-10 m højde i bunker af is (kaldet stamukhi, se nedenfor) enkelte steder.

Isservice fra to kontorer i Kasakhstan

DMI har hver vinter tre til fire medarbejdere udstationeret i Kasakhstan. På et kontor i Atyrau ved Ural-flodens udløb fremstilles iskort og isprognoser. Produkter, som isbrydere og forsyningsskibe benytter, når de planlægger og gennemfører deres sejlads i vinterperioden. Desuden bemander DMI i januar og februar et isrådgivningskontor i havnebyen Bautino, hvorfra de fladbundede isbrydere og forsyningsskibe udgår. Her kan kaptajner og søfolk få en mere målrettet briefing om isforholdene.

De danske medarbejdere sørger også for oplæring og træning af lokale specialister, så de en gang i fremtiden selv kan stå for iskortlægningen. Grundlaget for kortlægningen er satellitbilleder og overflyvninger med helikopter, og isforholdene analyseres og tolkes løbende. At opnå de nødvendige kompetencer i dette arbejde er ikke klaret på en enkelt sæson.

En ganske speciel sø

Den nordlige del af det Kaspiske Hav – egentlig en sø – er meget lavvandet (fire til otte meter) og har en lav saltholdighed. Det ferske vand skyldes flodvandet, som tilføres med floderne Volga og Ural. Når kulden kommer, kan havet fryse på ganske få dage. I marts når isen sin største tykkelse på lidt over en halv meter og begynder så at smelte. I starten af april er Det Kaspiske Hav isfrit.

I Det Kaspiske Hav optræder der fænomener, som slet ikke kendes i de grønlandske farvande. Et af dem er de såkaldte 'stamukhi'.

"Vi kortlægger stamukhi, som dannes, når skruninger af is når helt ned til havbunden og grundstøder. Det sker oftest under kraftig blæst og især i områder, hvor dybden kun er tre til fem meter, at der dannes flere hundrede meter lange barrierer af is, som ingen skibe kan bryde igennem," siger Jens Jakobsen, der er klar til en ny vintervagt i marts måned ved verdens største indsø. Med ham forlader Istjenestens medarbejdere kontoret i Atyrau for at vende tilbage i starten af december.