Solens hulahop-ring - se sjældent dansk foto

Mange kender Saturn - planeten med den smukke ring. Men Solen har faktisk også en kæmpestor støvring.

Af Jesper Grønne, himmelfotograf, www.groenne.eu, www.astrophoto.dk

Solens 'hulahop-ring' består af mikroskopiske støvpartikler ude mellem planeterne. Her danner de en stor skive i det plan, som kaldes ekliptika eller zodiak. De tungere støvpartikler kan søge indad mod Solen - de mindste kan blæse ud af solsystemet med solvinden. Ofte rammer partikler Jordens atmosfære. Så opstår der et stjerneskud, også kaldet et meteor.

Zodiakallyset

Sollyset reflekteres i disse små støvpartikler. Det kan man faktisk se med det blotte øje på bestemte årstider. Fænomenet kaldes zodiakallyset.

Den inderste del af støvskiven nær Solen, lyser omtrent lige så kraftigt som de lyseste dele af Mælkevejen. De ydre dele af støvskiven, ude omkring Jupiter, er meget svagere. Støvskiven er mindst 1.500 millioner kilometer i diameter.

I marts måned står ekliptika rimeligt stejlt i forhold til horisonten. Det er derfor nemmest at se fænomenet omkring halvanden time efter solnedgang på denne årstid (efter tusmørket). Alternativt kan man se det i oktober før solopgang. Husk der ikke må være månelys eller lysforurening fra byerne. Det vil drukne det svage kosmiske lys.

Når man ser zodiakallyset, kan man se en stor, diffus lysende struktur over horisonten omtrent over det sted, hvor Solen gik ned halvanden time tidligere. 2-3 timer efter solnedgang følger den lysstærke del af zodiakallyset Solen ned under horisonten.

Man kan forveksle zodiakallyset med tusmørket, men så længe efter solnedgang er tusmørket overstået. Lyset kommer derimod fra det interplanetariske rum.

Gegenschein - returlys

Hvis Solen på en mørk og klar vinteraften befinder sig f.eks. 30 grader under horisonten i nordlig retning, vil der være et område på den sydlige himmel, der befinder sig præcis modsat Solen - antisolpunktet. Dette punkt vil i eksemplet befinde sig 30 grader over horisonten i sydlig retning. Herfra vil sollyset reflekteres direkte tilbage fra partiklerne i den store støvskive. Dermed dannes lysfænomenet gegenschein, der ses som en ret stor, meget svagt lysende plet på himlen.

Jeg er ikke helt klar over, om der findes et officielt dansk navn for gegenschein, men det kunne passende være 'returlys'.

Nok er returlyset betydeligt svagere end zodiakallyset, men der findes endnu et relateret lysfænomen, som er endnu svagere - lysbroen.

Lysbroen over zodiakallyset

Den danske astronom Theodor Brorsen beskrev i 1854 som den første den korrekte oprindelse af zodiakallyset og gegenschein - altså reflektion i interplanetarisk støv. Brorsen opdagede, at en bro af lys, der forbinder den lysstærke del af zodiakallyset med gegenschein, kunne strække sig over hele himlen.

Lysbroen er simpelthen den ydre og ganske svage del af den gigantiske støvskive omkring Solen.

Det er en fascinerende tanke, at det er sollys der reflekteres i støv - støv der måles i mikrometer og hvert støvkorn er mange kilometer fra det næste. Det reflekterede lys fra støvpartiklerne bevæger sig derefter hundredevis af millioner kilometer gennem det interplanetariske rum, inden det rammer Jorden. Her skal det oven i købet trænge igennem den tætte og lysforurenede atmosfære.

Der er ikke noget at sige til, at det er et yderst sjældent observeret lysfænomen. Det kræver virkelig gode forhold for himmelkiggeri. Dem er der ikke så mange af tilbage i Danmark.

Lysbroen er ret tydelig i billedet herunder, men gegenschein området (den lidt kraftigere lysplet) fortaber sig i lysforureningen og den tætte atmosfære nær horisonten øverst i billedet omkring 'klokken 10:30', hvis vi betragter fotoet som en urskive.

Billedet er taget fra et ret mørkt område ved Vesterhavet med specielt tilpasset fotoudstyr. Ude over havet er der ingen lysforurening, og der er ingen byer lige i nærheden, som oplyser himlen. Retningen til antisolpunktet og gegenschein/returlys er sydøst - ind over Jylland. Derfor er forholdene knapt så gode i den retning.

Kun under gunstigt mørke forhold, kan lysbroen fotograferes i ekstrem stor udstrækning over Mælkevejen. Den mest lysstærke del - zodiakallyset - der kan ses med det blotte øje, ses i det første billede under Mælkevejen. Da fiskeøjebilledet med lysbroen blev taget, var zodiakallyset med den lysstærke skæve kegle gået ned.