Stillehavet snyder den globale opvarmning
Når forskerne tilfører en klimamodel oplysninger om de aktuelle havtemperaturer i et lille - åbenbart kritisk - område i Stillehavet, rammer den lige i plet.
Det er Stillehavet, som er hovedårsagen til, at temperaturerne ikke er skudt i vejret i dette årti - til trods for den fortsatte vækst i atmosfærens drivhusgasser. En vedholdende kølig periode i det østlige Stillehav påvirker nemlig hele Jordens klimasystem. Også selv om området kun udgør en brøkdel af planetens samlede areal. Det viser et netop udgivet studie i det anerkendte tidskrift Nature.
Forskerne Kosaka og Xie fra Scripps Institution of Oceanography ved University of California har simuleret Jordens klima med en avanceret computermodel. I den ene kørsel blev modellen udelukkende fodret med oplysninger om de voksende mængder drivhusgasser, væsentlige vulkanudbrud samt observerede variationer i Solens indstråling. I den anden kørsel fik modellen de samme oplysninger plus en bonusoplysning om de observerede havtemperaturer i et bælte langs ækvator i det østlige Stillehav.
"Resultatet er meget klart og tydeligt. Ved at foreskrive overfladetemperaturerne i den såkaldte El Niño-region rammer modellen plet i forhold til den globale temperaturudvikling”, siger forskningsleder Jens Hesselbjerg fra Danmarks Klimacenter på DMI.
Forklarer kulde, tørke og hedebøger
Eksperimenterne forklarer tillige nogle betydelige forskelle i den regionale klimaudvikling både sommer og vinter. For eksempel betyder et forholdsvist køligt centralt Stillehav i vintermånederne, at det nordvestlige Nordamerika også bliver forholdsvis koldt. Det stemmer overens med observationerne.
Omvendt forklarer modellen ikke forekomsten af de seneste kolde vintre i Europa. Men her er den foreslåede mekanisme også en anden, påpeger forskningslederen.
"DMI's egne studier peger på, at den svindende havis i Arktis er en vigtig faktor".
I sommermånederne kontrollerer Stillehavet i langt mindre grad forholdene på den nordlige halvkugle. Her slipper den så at sige grebet og tillader den fortsat øgede drivhuseffekt at dominere. Derfor har der i det seneste årti kunnet indtræffe voldsomme sommerhedebølger i både Europa (2003) og Rusland (2010), ligesom der har været usædvanlig langvarige tørker i Nordamerika.
"Som Kosaka og Xie påpeger, så er der forskel på effekten af den globale opvarmning om sommeren og vinteren. Opvarmningen forsætter om sommeren, men er bremset op om vinteren. Alt sammen forårsaget af, hvad der foregår i Stillehavet for øjeblikket", siger Jens Hesselbjerg.
Opvarmningen vender tilbage
Hvad der så forårsager Stillehavets øjeblikkelige svingning over i den forholdsvis kølige fase, er ikke klart. Faktum er, at den energi, som løbende indfanges i jordsystemet på grund af drivhusgasserne, i øjeblikket går til at varme havene op. Det kan dog hurtigt vende, advarer Jens Hesselbjerg.
"Der udsigt til, at opvarmningen af den jordnære atmosfære på ny tager fart, næste gang vi oplever en kraftig El Niño. Når den kommer, forlader Stillehavet nemlig den kolde fase og slipper sin kontrol med Jordens klima. Vi kan ikke sige, hvornår den næste El Niño indtræffer. Men baseret på observationerne fra de seneste hundrede år er udsigten, at det vil ske indenfor de næste par år”, slutter han.
30. august 2013
