Vandtemperaturen i det arktiske ocean over de seneste 30 år med 0,2 graders nøjagtighed
Nu er temperaturen af havets overflade kendt overalt i havet nord for den 58’ breddegrad takket være data fra 10 satellitter analyseret med en metode udviklet i og anvendt af Center for Ocean og Is, DMI. Forandringerne i temperaturen fra 1982 til i dag er kendt med 0,2 graders nøjagtighed.
Adskillige satellitter har siden 1982 kredset omkring jorden og passeret det arktiske hav flere gange i døgnet. Med følsomme instrumenter har de målt temperaturen i hver krog af havet med stor nøjagtighed. I dag er data fra 10 satellitter analyseret med en ny metode udviklet og anvendt af medarbejdere i Center for Ocean og Is, DMI. Arbejdet er udført inden for Grønlands Klimaforskningscenter. Metoden har givet forskerne et langt nøjagtigere billede af temperauren i havet dag for dag gennem de seneste 30 år.
Gode satellitter gør dårlige bedre
”Ikke alle satellitter er lige gode,” siger oceanograf Jacob Høyer. ”En god satellit måler nøjagtigt, men måske - og desværre - kun i et smalt bånd hen over havet, når den passerer. En dårlig satellit måler mindre nøjagtigt men kan godt være værdifuld ved til gengæld at dække et bredt bånd.”
”Ved hjælp af data fra de to bedste satellitter kan vi justere data fra de mindre gode satellitter og på den måde beregne os frem til et helt unikt dataset, som både har stor nøjagtighed og god dækning.” Det har man gjort før, men det er første gang, at metoden er brugt på data fra det arktiske hav. Jacob Høyer har netop sammen med forskere fra Frankrig og Norge publiceret metoden og resultaterne i et internationalt tidsskrift:
Høyer, J. L., Le Borgne, P. and Eastwood, S. 2013. A bias correction method for Arctic satellite sea surface temperature observations, Remote Sensing of Environment, in press.
Vanskelige Arktis
I Arktis er problemerne med datanøjagtigheden større end i andre havområder.
”Atmosfæren er særlig problematisk i de arktiske områder,” siger Jacob Høyer. ”Satellitternes målinger bliver derfor vanskelige at tolke. Hertil kommer, at der er udbredte perioder med tusmørke, hvor det er svært at fjerne data, som repræsenterer temperaturen i skyernes top og ikke i havoverfladen. Og så er der i Arktis meget få målebøjer, der kan give målinger, som vi kan sammenligne med.”
Stigning gennem 30 år
Udviklingen i havtemperaturer i Arktis over de seneste år viser tydeligt klimaforandringerne.
”Jeg har analyseret alle relevante satellitdata tilbage til 1982, hvor de første temperaturobservationer er tilgængelige fra NOAA-satellitterne. Korrektioner baseret på de nyeste og bedste satellitter har givet os et datasæt, som giver klimaforskerne et billede ikke blot af forandringer i hele Arktis men også af, hvordan forandringerne har været mere regionalt,” siger Jacob Høyer. For eksempel er det tydeligt, at nogle af de største stigninger i temperaturen af havoverfladen fra 1982 og frem til nu har fundet sted omkring øen Disko ved Grønlands vestkyst. Vandet bliver om sommeren typisk 2 til 3°C varmere nu, end det blev i 1980’erne.
Grønlands Klimaforskningscenter (Greenland Climate Research Center, GCRC) beskæftiger sig med klimaændringernes forventede indflydelse på de arktiske marine, limniske og terrestriske miljøer og på det grønlandske samfund, herunder tilpasningsstrategier og forebyggelsesstrategier. Centret er etableret i 2009 gennem et samarbejde mellem Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Grønlands Naturinstitut og Grønlands Universitet. Dette arbejde er udført under delprojekt 6508, der fokuserer på at udnytte satellitbaserede observationer til at dokumentere og overvåge klimaforandringerne i de grønlandske farvande.
10. juli 2013.
