Så våd var efterårsferien
Vi fik masser af nedbør i skolernes efterårsferie; hele 56 mm i gennemsnit på landsplan.
Flere store regnvejr passerede Danmark i løbet af skolernes efterårsferie. Mest markant var det, som i over 1½ døgn onsdag og torsdag hærgede det østlige Nordjylland og levere 148 millimeter ved en enkelt station; Lendum.
Det er da også Lendum, der ender med den samlet højeste nedbørsum i efterårsferiens 9 dage. I alt faldt hele 168,6 millimeter i det nordøstjyske.
Den nedbørfattigste station i efterårsferien blev Thyborøn ved den jyske vestkyst med blot 16,3 millimeter.
20. oktober 2014.