Sådan faldt regnen lørdag
Regnen fordelte sig ujævnt ud over landet lørdag. Nogle fik rigtigt meget, mens andre næsten ikke fik en dråbe.
Bygelinjen, som lørdag gav store mængder nedbør til store dele af det centrale Jylland, udløste flere skybrud.
Mest regn faldt der i det centrale Jylland, hvor nogle stationer målte over 50 millimeter.
De største nedbørmængder i lørdagsdøgnet faldt i:
- Nykøbing Mors, 66,8 mm
- Brande, 54,2 mm
- Billund, 35,6 mm
Selvom alle målinger endnu ikke er gennemgået og kvalitetssikret har klimatolog Peter Grunnet Wang skimmet de kraftigste intensiteter og fundet følgende steder med skybrud:
- Nykøbing Mors, 34,2 mm/30 min
- Billund, 23,4 mm/30 min
- Herning, 18,6 mm/30 min
Kriteriet for skybrud er opfyldt, når nedbørmængden overstiger 15 mm på 30 minutte
6. juli 2014