Tre datacentre placerer 2013 på varm top-10
I sidste uge skrev vi her på siden, at det første af de tre globale datacentre NASA-GISS (NASA Goddard Institute for Space Studies) havde offentliggjort sit bud på temperaturstatus for 2013. Efter fintællingen havnede 2013 på en femteplads blandt varme år hos GISS. Og tendensen bekræftes nu af de to andre, førende globale datacentre, britiske CRU (Climatic Research Unit ved University of East Anglia) og amerikanske NCDC (National Climatic Data Center)
NCDC placerer ligesom GISS 2013 på en femteplads blandt de varme år siden man begyndte med pålidelige globale temperatursæt. Ifølge CRU er 2013 det 8. varmeste år. Forskellen på den tre datacentre skyldes delvist lidt forskellige måder at håndtere gennemsnitsudregninger i Arktis, hvor data er fåtallige, og delvist at forskellene mellem de enkelte år er så små, at få hundrededele kan rykke meget på rækkefølgen. Alt i alt ender 2013 med en afvigelse mellem 0,49 og 0,52°C i forhold til gennemsnittet 1961-1990. Varmest bliver fortsat 2010, efterfulgt af 2005
Nedenstående figur viser temperaturafvigelserne i forhold til klimanormalperioden 1961-1990 for alle tre datacentre. Det ses igen, at forskellene mellem de tre datacentre er betydelig mindre end den observerede temperaturøgning.
Det kræver cirka 4000 gange mere energi at opvarme oceanerne end landjorden. Det betyder, at oceanerne bliver opvarmet meget langsommere end land, når temperaturen stiger. Det ses tydeligt på målingerne gennem de seneste 160 år. Nedenstående figur viser, at forskellen mellem land- og oceantemperaturer er vokset de seneste cirka 30 år og udgør, afhængigt af datacentret, mellem en tredjedel og næsten en halv grad. Denne forskel betragtes som målestok for mængden af energi, der er blevet optaget af henholdsvis landjord eller ocean.
I nyheden i sidste uge viste vi temperaturtendenser over de sidste 50 år. Vi kan også se, at temperaturen ikke er steget meget siden 1998. Det skyldes først og fremmest de to fænomener El Niño og La Niña. De er forskellige facetter af udvekslingen af energi mellem oceanerne og atmosfæren. Groft sagt befinder der sig mere varme i atmosfæren under en El Niño-hændelse end under en La Niña-hændelse. Det er altså interessant at sammenligne El Niño-år og La Niña-år med hinanden. Og det gjorde NASA for nyligt i nedenstående figur.
Ovenstående figur viser, at et gennemsnitligt El Niño-år er cirka 0,1°C varmere end et gennemsnitligt La Niña-år. Kigger vi på afvigelsen fra tendenslinjen, så stikker den store El Niño-hændelse i 1998 ud som det år med størst afvigelse, men flere andre år har været markant varme. Efter 1998 har der været usædvanligt mange La Niña-hændelser. Mens El Niño-årene efter 1998 (2005 og 2010) var varmere end 1998 på trods af en mindre kraftige El Niño, kan man også se at 2013 som et neutralt år (ligesom flere andre ”ikke El Niño”-år var næsten så varmt som 1998.
2. februar 2014.