Fronter leger fangeleg, men hvorfor?
Koldfronter og varmfronter er hverdag i den danske vejrformidling. Men der findes faktisk en tredje type front: okklusionen. Den opstår, når en koldfront indhenter en varmfront. Men hvorfor leger fronter egentlig fangeleg?
Fronter opstår i grænsefladen mellem to luftmasser med forskellige egenskaber, som f.eks. temperatur og fugtighed. På grund af Jordens rotation ligger fronterne ikke stille, men bevæger sig i atmosfæriske bølger. Hos os i vestenvindsbæltet går bølgerne typisk fra vest mod øst.
På grund af bevægelsen skubber de forskellige luftmasser hele tiden hinanden væk. Hvor den varme luft fortrænger den kolde, kalder vi det en varmfront. Hvor den kolde luft fortrænger den varme, kalder vi det en koldfront.
En varmfront og en koldfront er typisk samlet i et par, som er knyttet til samme lavtryk. Varmfronten ligger forrest i bevægelsesretningen, mens koldfronten ligger bagest. Efterhånden indhenter koldfronten dog sin varmfront, og der opstår det, meteorologerne kalder en okklusion.
Kulden har kraft
Men hvorfor bevæger koldfronten sig overhovedet hurtigere end varmfronten? Det spørgsmål får DMI jævnligt fra både elever, lærere og ganske almindelige vejr-brugere.
Forklaringen bunder i, at varm luft er lettere end kold. Den har altså det, der hedder 'lavere massefylde', så en kubikmeter varm luft er lettere end en kubikmeter kold luft. I skemaet til højre kan du se forskellen i luftens vægt/massefylde ved forskellige temperaturer.
Forskellen i luftmassernes massefylde har den effekt, at den lette, varme luft bruger mere energi på at flytte den kolde, tunge luft, end den tunge, kolde luft bruger på at flytte den lette, varme.
Fronten klapper sammen
Den kolde luft har med andre ord lettere ved at fortrænge den varme, end den varme har ved at fortrænge den kolde. Resultatet er, at koldfronten bevæger sig hurtigere fremad end varmfronten, som til sidst altså bliver indhentet.
| Temperatur (°C) | Massefylde (kg/m3) |
| -20 | 1,395 |
| -10 | 1,342 |
| 0 | 1,292 |
| 10 | 1,247 |
| 20 | 1,204 |
| 30 | 1,165 |
Tabellen viser massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk. Bemærk, hvor meget lettere luften bliver, når temperaturen stiger. At kold luft er tungere end varm luft, er man meget bevidste om i f.eks. vindmølleindustrien, hvor møllerne ved samme vindstyrke producerer mere energi, når luften er kold, end når den er varm. Den kolde luft yder simpelthen et større pres på møllevingerne. Fly har også større bæreevne i kold luft, og det er hårdere at cykle.
Den tilbageværende samlede front kalder meteorologerne altså en okklusion eller en 'sammenklappet front'. Den er kendetegnet ved, at der er kølig luft på begge sider af fronten, og den varme luft er skubbet til vejrs.
Af Thyge Rasmussen, redaktion Niels Hansen
15. maj 2015
