Limfjorden fik forsmag på fremtidens stormfloder
Danske kystbyer får alvorlige problemer med hyppigere og højere stormfloder i fremtiden. Oceanograf forklarer hvorfor med Lemvig som aktuelt eksempel.
Søndagens stormflod satte rekorder for vandstanden flere steder i den vestlige del af Limfjorden.
Årsagen var den fælles indsats fra de to mindre storme Dagmar og Egon, der ramte Danmark med blot 1½ døgns mellemrum. Fredag pressede stormen Dagmar vand ind i Limfjorden gennem Thyborøn Kanal, og inden det nåede at strømme tilbage til Nordsøen, pressede Egon lørdag og søndag yderligere vand ind.
Hyppigere stormfloder i fremtiden
DMI har ikke tidligere registreret to storme så tæt på hinanden. Alligevel mener oceanograf Kristine Madsen, at de nye vandstandsrekorder står for fald i fremtiden.
"Havet stiger omkring Danmark på grund af den globale opvarmning. Og da stormfloder tager afsæt fra den almindelige vandstand, skal der mindre og mindre til i fremtiden for at overgå en given rekord", forklarer hun.
Et af de steder, der søndag kæmpede med stormfloden, var Lemvig, hvor der er målt vandstand siden 1959. Her steg vandet til rekordhøje 195 cm over normalen, og byen blev reddet fra en mindre katastrofe af Beredskabsstyrelsens mandskab og mobile dæmninger. De 195 cm var blot 1 cm fra at være en såkaldt 100-årshændelse; altså en vandstand, der kun forekommer én gang for hver 100 år med det nuværende havniveau.
Kristine Madsen har regnet på, hvor hyppigt Lemvig skal forvente 195 cm i fremtiden, i takt med at havet omkring Danmark stiger.
"Lemvig er et af de steder, hvor det går stærkt. Stiger havet blot 10 cm, så kommer de 195 centimeter igen hvert 26. år. Stiger havet 20 centimeter, så kommer de igen hvert 9. år, og når havstigningen nærmer sig 30 centimeter, så sker det i praksis, hver gang det stormer en smule fra vest; dvs. hver andet år eller noget i den stil", siger oceanografen.
Danmarks øvrige kystbyer vil opleve samme tendens.
"De vandstande, vi i dag ser som ekstreme, bliver hverdagskost i forbindelse med storme selv med en begrænset havstigning omkring Danmark, og uden vi skruer på hverken stormhyppigheden eller stormstyrken", siger Kristine Madsen.
Havet stiger allerede
Men hvor meget og hvor hurtigt stiger havet så omkring Danmark? Eller med andre ord: Hvor hurtigt bliver nutidens ekstreme vandstande hyppigere i fremtiden?
"Stigende global vandstand og dermed stigende hav omkring Danmark er en af de mere sikre forudsigelser fra FN's klimapanel", forklarer Kristine Madsen.
"I øjeblikket stiger havet med ca. 3-4 millimeter om året omkring Danmark, og stigningen accelererer. Vores bedste bud er, at havet står 10 centimeter højere end i dag omkring år 2030, 20 centimeter højere en gang i 2040'erne og 30 centimeter højere i 2050'erne".
Til sammenligning steg havet omtrent 20 centimeter omkring Danmark i hele det 20. århundrede.
Hvor alvorlig havstigningen bliver længere frem i tiden, er i en vis udstrækning baseret på, hvor mange drivhusgasser vi fremover tilfører atmosfæren. Med en hurtig og effektiv global indsats kan stigningen i det 21. århundrede formentlig holdes på 30 centimeter, men fortsatte udledninger i det nuværende tempo kan måske sende stigningen op over 1 meter.
Beregninger viser, at Danmark er et af de fem lande i EU, der står til de højeste skadeomkostninger ved havniveaustigninger relativt til bruttonationalproduktet.
Havstigning omkring Danmark
Vil man forstå vandstandsstigningen omkring Danmark, er der tre vigtige elementer: Is der smelter, varmeudvidelse og landhævning.
Der er dels et bidrag fra smeltet is på land, f.eks. fra iskapperne på Grønland og Antarktis. Dertil kommer et bidrag fra vandets varmeudvidelse; altså det forhold, at vand fylder mere, når det bliver varmere.
I Danmark har vi et tredje bidrag, der betyder, at vi vil opleve en mindre hav-stigning mod nord end mod syd. Det skyldes, at Danmark ikke ligger stille, men stadig hæver sig, efter trykket på jordskorpen ændrede sig markant, da den skandinaviske iskappe - en slags skandinavisk indlandsis - smeltede væk under den seneste istids sidste krampetrækninger. Den nordlige del af landet lå tættest på iskappens centrum, og hæver sig derfor mest. Og når landet hæver sig, kompenserer det i en vis udstrækning for, at vandstanden samtidig stiger.
Af Niels Hansen
13. januar 2015
