Stormjubilæum - to år siden Bodil
Lørdag er det to år siden, Bodil ramte Danmark og røg direkte ind i top-10 på den over 100 år lange, stormliste. Bodil skabte først og fremmest store problemer med stormflod, fordi vinden var vedholdende fra en helt forkert retning.
Torsdag den 5. december 2013 blev Danmark ramt af en massiv storm, der endda kortvarigt svingede sig op til orkan i det vestjyske. Stormen blev, som den første i dansk vejrhistorie, navngivet. Nogen mente, det var fjollet, men set fra DMI havde det en enorm, gavnlig effekt på kommunikationen.
Som næsten alle ved i dag, blev stormen kaldt Bodil, men hvad var Bodil for en? Hvorfor førte den til så omfattende vandskader? Og hvor ligger den på listen over de værste danske storme i nyere tid?
Bodil kom buldrende
Stormlavtrykket, der blev til Bodil, lå torsdag den 5. december om morgenen ved Shetlandsøerne. Derfra bevægede det sig over Sydnorge ved middagstid og frem til Gotland ved midnatstid natten til fredag. På sin vej mod øst uddybedes det kraftigt - dvs. lufttrykket i centrum af lavtrykket faldt. Jo lavere trykket i centeret er, jo kraftigere blæser vinden som tommelfingerregel.
Lavtryk, der passerer Danmark og giver os storm, er af en anden type end dem, som rammer i troperne og subtroperne og kaldes hurricanes, tyfoner og cykloner. Mens de tropiske lavtryk nærmest kan beskrives som enorme, roterende tordenbyger, der lever af varme fra havvandet, så er det forskelle i temperatur og fugtighed mellem luftmasser, som driver lavtryk på vore breddegrader. I vinterhalvåret er mødet mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft den perfekte næring. Det oplever vi for eksempel, når arktisk luft fra Canada kolliderer med mild luft dannet over den varme Golfstrøm.
Allerede fra torsdag middag fik vestkysten af Jylland stærk, sydvestlig storm fra Bodil. Grænsen til storm går ved en vindhastighed på 24,5 m/s mens grænsen til stærk storm går ved 28,5 m/s Orkan begynder ved 32,6 m/s. Vindstødene var væsentlig kraftigere end middelvinden og lå op til og over 40 m/s eller 144 km/t. Det allerkraftigste vindstød, der blev registreret under Bodil, var 44,2 m/s eller 159 km/t målt omkring Nissum Fjord ved den jyske vestkyst på stationen Thorsminde.
Langvarig vindretning rejste vandet
Det kraftige vindfelt bredte sig i løbet af torsdag eftermiddag og aften mod øst til resten af landet. Hvad der viste sig at være endnu mere problematisk var, at vinden i forbindelse med lavtrykkets passage drejede fra sydvest til nordvest. Og her blev den hele natten og fredagen med. Med vinden i nordvest drives store mængder vand ind i Kattegat fra Nordatlanten gennem Skagerrak.
Fra Kattegat presses vandet videre ned igennem de indre danske farvande og ind i de nordvendte fjorde på Fyn og Sjælland. Resultatet blev stærkt forhøjet vandstand mange steder; herunder i Odense Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord, Roskilde Fjord og Øresund ned til tærsklen ved København.
Enkelte steder kom vandet højere op, end det nogensinde tidligere er set; f.eks. steg det til 2,06 meter over daglig vande omkring Roskilde. Situationen, hvor en ekstremt stærk vind fra samme, uheldige retning bliver ved i 36 timer, er så sjælden, at de såkaldte 100-års hændelser blev overskredet flere steder. Det vil sige, at der blev målt en vandstand, som i gennemsnit kun forekommer én gang hvert 100 år. Enkelte steder blev der endda talt om 1.000-års-hændelser, men det er datamaterialet næppe solidt nok til at understøtte.
Selv efter vinden tog næsten helt af i løbet af natten til lørdag, blev vandet ved med at stå ekstremt højt i fjordene. Før vandet kunne løbe ud, skulle vandstanden i Kattegat først normaliseres. Da det sket, kunne vandet så endelig løbe ’ned ad bakke’ og væk fra byer som Holbæk, Frederikssund og Frederiksværk. Tilbage i lavninger på land forblev dog en række enorme indsøer af brakt fjordvand, som det danske beredskab fortsat sloges med næste en uge efter Bodil.
Top-10, men ikke top-3
Om fredagen, mens Bodil fortsat blæste med lige under stormstyrke, kunne DMI’s klimatologer gøre vejrsystemet op.
Trods stort stormfald i skovene og en hel del skader på bygninger vil fremtiden næppe huske vinden fra stormen som ekstraordinært slem. På baggrund af målingerne endte Bodil med at blive klassificeret som en såkaldt kategori 4 på DMI’s stormliste. Det er højeste kategori benævnt ’orkanlignende’. Dem har vi i alt 13 af siden slutningen af 1800-tallet. Men Bodil kommer slet ikke i nærheden af de værste, som i kronologisk rækkefølge siden år 1950 efter alt at dømme er:
- Oktoberstormen 17-18/10 1967
- Novemberstormen 23-24-25/11 1981
- Decemberstormen 3-4/12 1999
Stormen den 3. december 1999 var formentlig den kraftigste storm i det tyvende århundrede. I folkemunde har den af samme årsag fået navne som ’århundrede orkan’ eller ’decemberorkanen’.
I perioden siden 1950 har DMI registreret 78 storme og orkaner; heraf langt de fleste (63%) om vinteren. Januar er vores absolut mest forblæste måned med 26 klassificerede storme siden 1950. Til sammenligning mønstrer november og december hver 13. Februar ligger på 4. pladsen med 10 klassificerede storme og orkaner i den seneste udgave af DMI’s stormliste.
Bodil kom altså ikke i nærheden af top-3 på listen, men sniger sig formentlig netop ind i top-10, så hvis du trods alt oplevede torsdag den 5. december 2013 som lidt ud over det sædvanlige, så har du ret.
© DMI, senest udgivet 5. december 2015
