Kold vinter venter, men hvordan ved meteorologerne det?
Vinteren bliver kold. Sådan har meldingen været fra DMI den seneste måneds tid. Måske er du tilfreds med at blot at vide dét. Men vil du et spadestik dybere, så får du her indblik i tre vigtige værktøjer, der er i spil i de meget lange udsigter.
Vinteren er på vej.
Men hvordan drager meteorologerne bag prognosen den konklusion? Læs med og få indblik i meteorologernes langtids-værktøjer.
Vejrprognoser er bare én del af hemmeligheden
Meteorologer arbejder i en verden af prognoser og sandsynligheder. Vejrprognoser - baseret på computerberegninger - er et vigtigt redskab, når vejret skal forudsiges på længere sigt. Men det er ikke nok.
Den virkelige verden - langt fra prognoser og sandsynligheder - gemmer på en masse information, der fortæller om vejrets udvikling de næste måneder.
Herunder får de indblik i tre informationskilder, som alle peger i retning af en kold, kommende vinter.
Information no. 1: Nordpolen sveder - og så fryser vi
Højt oppe i atmosfæren, i mere end 10 km's højde, blæser kraftige vinde. De kaldes jetstrømme og blæser rundet om Jorden typisk fra vest mod øst. De danner en stor hvirvel, der omkranser den kolde, arktiske luft og isolerer den fra de varmere områder mod ækvator.
Disse kraftige vinde bugter sig rundt om Jorden som bølger på havet. De er skabt af de store temperaturforskelle mellem nord og syd. Netop denne sammenhæng bruger meteorologerne, når de forudsiger den kommende vinter.
Når Nordpolen 'sveder'; dvs. er varmere end normalt for årstiden, bliver temperaturforskellen mellem nord og syd mindre. Og sveder gør den. Lige nu er temperaturen i området nord for 80° nord hele 10°C varmere end normalt. Det resulterer i svagere vinde og atmosfæriske bølger, som bliver større og større. Og de store bølger øger sandsynligheden for, at kold, arktisk luft i perioder trækker langt sydpå og når frem til os med det kolde vintervejr.
Information no. 2: Varm østenvind i stratosfæren skaber kold østenvind i Danmark
Om vinteren afkøles store dele af det russiske kontinent. Vinde fra disse østlige retninger, kender vi som bidende kolde i Vinterdanmark.
Ved at studere temperaturændringer højt oppe i atmosfæren - i stratosfæren - kan meteorologerne få et praj om, hvorvidt østenvind kan være på vej mod Danmark. En temperaturstigning deroppe - som vi ser i usædvanlig grad netop nu - kan nemlig være forbundet med ændring af vindretningen oppe i stratosfæren.
Normalt blæser vinden fra vest mod øst. Men når temperaturen stiger (se grafik ovenfor), hænger det ofte sammen med, at vinden har ændret retning og nu blæser fra øst mod vest. Vinden er altså gået fra vestenvind til østenvind. Denne ændring i vindretningen kan forplante sig ned gennem atmosfæren og på sigt give anledning til østenvind ned ved jordoverfladen - om vinteren ofte med koldt vejr til følge.
Information no. 3: Masser af sne i Sibirien sætter tryk på østenvinden
Meteorologerne holder øje med mængderne af sne over Sibirien. Man har nemlig påvist en sammenhæg mellem dette og en øget tendens til østenvind over Danmark og dermed kolde vintre. Faktisk ser vi det ved de meget kolde vintre i Danmark, senest i 2010-11. I år har vi allerede en tilsvarende situation, med store mængder sne derovre.
Når Solens lys rammer nyfalden sne, reflekteres op imod 80-90% af lyset tilbage til atmosfæren. Det er lys, der ellers skulle opvarme jordoverfladen og den nederst del af atmosfæren.
Uden denne opvarmning begynder temperaturen at falde markant. Når luften afkøles bliver den tungere og der dannes et højtryk kaldet 'et termisk højtryk'. Omkring højtrykket blæser vinden med uret, og resultatet bliver, at den sibiriske kulde når frem til Danmark østfra.Se grafik til højre.
At kombinere den virkelige verden med prognoser og sandsynligheder er hemmeligheden bag meteorologernes arbejde, når det danske vintervejr skal forudsiges. Vi undersøger de forskellige områder, så vi kan blive mere sikre i vores sag, når vi laver vores prognoser over det danske vintervejr.
Der er altså ingen dybe blik i en krystalkugle, men en masse naturvidenskabelig viden i spil på DMI.
Af Lars Henriksen
11. november 2016
