Vis os din feries ekstremvejr - opdateret

Har du også oplevet ekstremt vejr på din sommerferie ligesom journalist Henrik Moltke, der så lynet slå ned i Empire State Building i New York, så send os din video eller dine billeder.

Sommerminder på vejrfronten

Er der én ting de fleste danskere har haft med på sommerferien, så er det mobiltelefonen, og med den er der helt sikkert også optaget videoer og billeder af ekstremt vejr og flotte vejrfænomener rundt om i verden.

Har du oplevet ekstremt vejr på din ferie såsom regn, sne, storm, sol og varme, eller har du set et flot vejrfænomen, så send os dine optagelser til vejrmed@dmi.dk, så opdaterer vi løbende denne side med danskerne sommerminder på vejrfronten.

Henrik Moltke fangede på sin mobiltelefon under et uvejr i New York den 26. juli, at lynet slog ned i Empire State Building. Videoen (Bemærk! YouTube link) er bl.a. delt via Twitter og Youtube og foreløbig set af ca. 2 mio.

Vi forbeholder os retten til ikke at bruge indsendte billeder, og hvis der er genkendelige personer under private omstændigheder på dine billeder, så skal du have tilladelse til, at vi må bruge dem fra personerne på billederne.

1. august 2016

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle