Drænet for energi? Så meget stjæler korte dage, lav sol og tunge skyer
4%. Så lidt af den mulige energi fra Solen må du nøjes med på en grå efterårsdag. På en lys en af slagsen går det lidt bedre.
Vi er mange, som savner sommerens tidlige solopgange og lange, lyse aftener. For selv om Solen fortsat er på himlen op mod 10 timer i døgnet, er det intet i sammenligning med de 17½ time, vi oplever omkring Sankthans. Men det er ikke kun daglængden, der falder. Det samme sker med solhøjden. Og i kombination skruer de to faktorer markant ned for den mængde energi, vi modtager.
"Jo højere Solen står på himlen, jo mere energi i form af kortbølget indstråling rammer jorden", siger klimatolog Mikael Scharling.
Stor forskel på skyfrie dage
For at illustrere sin pointe har han beregnet den såkaldte globalstråling for den 17. juni og for den 30. oktober. Begge dage var stort set skyfrie i Danmark og med nær det maksimale antal soltimer.
For sommerdagen begynder indstrålingen allerede at stige klokken 5 om morgenen og topper kl. 13 med 860 Watt pr. kvadratmeter (W/m²). Så sent som klokken 22 registreres den sidste kortbølgede indstråling.
For efterårsdagen ser det noget anderledes ud. Først klokken 8 begynder strålingen at stige. Omkring klokken 12 topper den med 320 W/m² for igen at gå i 0 klokken 17.
Reduktion på 96%
Men det kan blive værre endnu.
"En anden faktor, der betyder noget for energimængden, er skydækket", siger Mikael Scharling. "Det er mere skyet i Danmark efterår og vinter end forår og sommer. Det reducerer yderligere mængden af strålingen, der når ned til overfladen, og sænker dermed energiniveauet til næsten ingenting".
For at vise hvor meget den faktor betyder, har Mikael Scharling inkluderet den 24. oktober 2017; en efterårsdag med et tungt skydække og 0 solskinstimer i Danmark.
Den 24. oktober skal vi helt hen til kl. 9 om morgenen, før der registreres kortbølget indstråling. Strålingsniveauet topper omkring klokken 13 med sølle 60 W/m². Allerede kl. 18 slukker daglyset. Forskydningen på tidspunkterne i forhold til den 30. oktober skyldes, at Danmark skiftede fra sommertid til normaltid i weekenden mellem de to dage.
"Sammenligner vi den solrige højsommerdag med en de to efterårsdage, er der stor forskel på den kortbølgede indstråling", siger klimatologen. "På den solrige oktoberdag modtog Danmark godt 19% af sommerdagens samlede indstråling. Solhøjde og daglængde stjæler altså godt 4/5 af energien. Ser vi på den skyede oktoberdag, så stjæler den yderligere 4/5 af det, der var tilbage, så indstrålingen falder til blot 4%. Det er ikke så underligt, at her kan virke lidt mørkt på denne årstid".
DMI registrerer den kortbølgede indstråling på 28 lokaliteter i Danmark.
Medierne kan kontakte Mikael Scharling via DMI's pressetelefon på 39 15 75 09.
Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk © DMI, 1. november 2017
