Rebild fik den ringeste sommer, Vordingborg den bedste - se din kommune her

Vejret var det store samtaleemne i løbet af sommeren - og ikke for det gode. Men hvor i landet var årstiden egentlig værst - og hvor var det bedst? Det afslører en lille rask omgang talgymnastik

Sommeren 2017 var bedst i Vordingborg og ringest i Rebild. I al fald i følge et lille pointsystem udviklet til lejligheden.

I systemet får hver af de 98 kommuner en score mellem 1 og 98 for hver parameter (temperatur, nedbør, soltimer). Scoren er lavest for den henholdsvis koldeste, vådeste og solfattigste kommune og højest for den varmeste, tørreste og solrigeste. Til sidst lægges de tre tal sammen til et samlet antal sommer-point.

Tabellen toppes altså af Vordingborg. Kommunen får hele 261 point. I bunden befinder Rebild sig som nævnt med blot 14 point. Ind imellem befinder Danmarks øvrige 96 kommuner sig. Hvor er din?

Du sorterer i tabellen nedenfor vha. de små pile øverst i hver kolonne. Du kan sortere på kommunenavn, temperatur, nedbør, soltimer og altså 'sommer-point' samt 'sommer-placering' enten fra største til mindste eller omvendt. Du kan også bruge søgefeltet til at finde din kommune eller vælge at se flere end de 25 kommuner, der er med i standardvisningen.

Kommune Middel-temperatur (°C) Nedbørsum (mm) Solskinsum (timer) Sommer-point Sommer-placering
Albertslund 16,2 262,8 575,8 159 46
Allerød 15,7 243,0 549,5 130 61
Assens 16,0 221,2 616,0 237 8
Ballerup 16,1 259,9 564,7 154 48
Billund 15,1 287,6 532,2 51 85
Bornholm 16,0 229,6 743,9 249 4
Brøndby 16,5 246,9 594,5 212 25
Brønderslev 14,9 340,7 560,9 40 88
Dragør 16,4 239,9 603,3 229 13
Egedal 15,9 256,6 563,4 144 51
Esbjerg 15,5 276,0 580,6 105 70
Fanø 15,7 260,8 627,0 169 43
Favrskov 15,1 273,2 524,4 55 83
Faxe 15,8 216,5 610,6 222 18
Fredensborg 15,7 252,7 554,7 120 64
Fredericia 15,6 237,1 590,2 165 45
Frederiksberg 16,8 292,9 599,2 177 38
Frederikshavn 15,0 326,2 597,4 76 77
Frederikssund 15,8 242,6 588,9 172 40
Furesø 15,9 262,1 553,3 124 63
Faaborg-Midtfyn 15,9 237,2 618,5 219 20
Gentofte 16,4 285,6 596,2 168 44
Gladsaxe 16,3 292,0 570,8 141 53
Glostrup 16,4 256,7 578,1 180 37
Greve 15,9 247,6 598,4 181 36
Gribskov 15,6 232,6 574,0 154 47
Guldborgsund 16,3 267,3 648,3 212 24
Haderslev 15,5 260,6 565,0 108 67
Halsnæs 15,7 230,5 600,8 189 32
Hedensted 15,5 251,5 553,1 108 68
Helsingør 15,6 281,2 574,0 100 71
Herlev 16,2 251,7 565,4 170 42
Herning 15,1 292,7 504,6 34 90
Hillerød 15,7 240,7 553,6 137 55
Hjørring 14,8 335,8 577,3 50 86
Holbæk 15,8 239,8 607,4 200 27
Holstebro 15,0 250,2 505,8 71 80
Horsens 15,4 247,3 539,1 106 69
Hvidovre 16,6 243,2 598,9 224 17
Høje-Taastrup 15,8 268,5 581,7 132 59
Hørsholm 15,8 253,6 558,4 133 58
Ikast-Brande 15,0 314,6 500,5 20 97
Ishøj 16,1 246,8 594,1 194 29
Jammerbugt 14,8 309,4 548,1 31 94
Kalundborg 16,0 205,4 622,8 248 5
Kerteminde 16,0 212,3 634,3 254 3
Kolding 15,5 263,8 559,3 96 74
Københavns 16,7 275,6 598,9 187 34
Køge 15,7 232,8 608,2 195 28
Langeland 16,4 251,3 630,3 232 12
Lejre 15,7 257,6 599,3 152 49
Lemvig 15,3 218,1 526,4 129 62
Lolland 16,4 246,3 623,3 237 7
Lyngby-Taarbæk 16,2 273,7 575,7 152 50
Læsø 15,5 298,3 645,9 136 56
Mariagerfjord 14,9 323,8 524,8 22 96
Middelfart 16,0 227,0 616,8 235 10
Morsø 14,9 240,7 530,9 88 76
Norddjurs 15,6 258,8 586,5 130 60
Nordfyn 15,8 196,7 622,4 235 9
Nyborg 16,0 230,3 627,0 239 6
Næstved 15,8 223,8 605,1 213 23
Odder 15,4 219,8 604,3 190 31
Odense 15,8 204,1 615,9 228 14
Odsherred 16,0 236,6 618,4 226 15
Randers 14,9 296,4 528,6 30 95
Rebild 14,8 332,9 521,4 14 98
Ringkøbing-Skjern 15,2 240,5 545,8 111 66
Ringsted 15,7 232,4 602,2 188 33
Roskilde 15,7 259,9 589,7 136 57
Rudersdal 16,0 262,3 562,1 137 54
Rødovre 16,5 261,6 583,4 183 35
Samsø 15,9 200,3 691,6 255 2
Silkeborg 15,2 308,1 507,5 34 89
Skanderborg 15,2 261,8 529,6 71 79
Skive 15,0 276,9 511,6 43 87
Slagelse 16,0 229,4 606,7 226 16
Solrød 15,8 253,7 603,8 171 41
Sorø 15,8 231,4 597,8 193 30
Stevns 15,9 212,9 612,1 233 11
Struer 15,0 250,5 507,7 72 78
Svendborg 16,1 250,0 625,9 221 19
Syddjurs 15,7 250,6 578,9 143 52
Sønderborg 16,1 285,6 608,1 174 39
Thisted 14,8 230,4 534,8 100 72
Tønder 15,6 287,2 575,5 99 73
Tårnby 16,4 244,0 602,2 219 21
Vallensbæk 16,4 240,2 595,0 216 22
Varde 15,3 247,0 557,8 117 65
Vejen 15,2 289,1 542,2 58 82
Vejle 15,2 296,0 535,3 51 84
Vesthimmerland 14,9 287,5 515,7 33 92
Viborg 15,1 291,4 500,0 34 91
Vordingborg 16,2 226,9 637,1 261 1
Ærø 16,2 267,3 628,8 202 26
Aabenraa 15,6 303,9 550,0 69 81
Aalborg 14,9 336,0 551,5 32 93
Aarhus 15,2 258,2 555,0 94 75

De store forskellene mellem kommunerne ses primært på soltimer og nedbør.

Sommeren var præget af flere perioder med meget kraftige, lokale byger, der satte deres præg på de samlede regnmængder. Særligt det centrale Jylland, det nordlige og det allersydligste af Jylland samt Københavnsområdet havde det vådt i juni, juli og august.

Samtidig fik kystegene og mindre øer markant flere soltimer end de centrale dele af landet. Det er helt typisk for sommeren, hvor mild og fugtig, men klar, luft blæser ind fra havet og første danner skyer, når den er kommet et stykke ind over land. 

Tabellen indeholder kvalitetssikrede klimadata for sommeren 2017; dvs. det er tal udarbejdet på baggrund af målinger, som efterfølgende er kvalitetssikret for målefejl og andre afvigelser.

Du kan læse mere om vejret i sommeren 2017 og om data for de danske kommuner fra 'Værd at Vide' til højre.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk 
Data Mikael Scharling

© DMI, 1. september 2017

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle