Hvornår og hvordan får vi 10, 15, 20 og 25 grader?
Det er Solen, der gør en forskel, når temperaturen stiger fra 10°C først på året, til vi når en sommerdag med 25°C.
10°C kan vi få i alle årets måneder, så den temperatur fortæller ikke nødvendigvis nogen om, hvorvidt foråret eller sommeren er på vej. Faktisk nåede vi 10°C i Danmark for første gang i år allerede den 24. januar, og den dag blev efterfulgt af masser af vinter.
10°C i årets første måneder handler om, at få vinden fra den rigtige retning. I januar og februar er det typisk en kraftig sydvestenvind, som sender den milde og fugtige atlanterhavsluft ind over landet. Havtemperaturen i store dele af Nordsøen er omkring 10°C, mens den nær Danmark er noget koldere. Solen spiller typisk ingen rolle for temperaturen.
Gennemsnitlig oplever vi 10°C første gang midt i februar, men alene i de seneste fem år har datoen varieret helt fra den 2. januar i 2012 og 2015 til den 5. marts i 2013.
Et nærmere kig på 2. januar i 2012 og 2015 viser, hvad der skal til. Begge dage var det en kraftig vind fra vest og sydvest, som sendte lun luft ind over Danmark i forbindelse med en varmfront. Solen var gemt bag et tykt skydække begge dage. Når vinden bevæger sig hen over Nordsøen, bliver det varmet op. Da den samtidig var kraftig, nåede den ikke at bliver afkølet af det koldere vand nær Danmark.
I år var historie den samme og årsagen tilstrømning af meget mildt luft fra sydvest, da temperaturen den 24. januar nåede 12,1°C ved Store Jyndevad i Sønderjylland. Det er den næsthøjeste maksimumtemperatur, der er målt i Danmark i årets første måned, kun overgået af 12,4°C i 2005.
Sol skal der til
Den første dag med 15°C et sted i Danmark kommer typisk i slutningen af marts. Gennemsnittet for de senere år er 24. marts. Tre gange har vi dog oplevet det allerede i februar med 2012 som seneste tilfælde.
At komme fra 10°C til 15°C kræver mere end mild havluft. De optimale betingelser opnås i en lun sydvestenvind. Selvom Solen endnu ikke står højt på himlen, så kan den på denne tid af året godt varme lidt op. Havtemperaturen er stadigvæk omkring de 10°C i Nordsøen, og derfor er det typisk de østlige dele af Jylland og Sjælland, der bliver varmest. I modsætning til havoverfladen, bliver luften gradvis varmere, mens den bevæger sig hen over en jordoverflade. Det skyldes, at havvand er god til at fordele varmen over et stort område. Det gør en jordoverflade ikke.
Vind fra sydvesten sender en mild luftstrøm op over landet, og når temperaturen i 1 til 2 km's højde over jordoverfladen er 7 til 10°C, kan vi komme op over 15°C. Som meteorolog kigger vi meget på temperaturen i denne højde, da den kan give et fingerpeg om, hvor varmt det kan blive nede hos os ved overfladen. Om sommeren kan Solen varme dette lag op med ekstra 15 eller 20 grader.
Solhøjde hjælper til
Første gang med 20°C optræder gennemsnitlig allerede den 14. april - blot 3 uger efter vi når 15°C.
Det er i virkeligheden ikke så underligt, da Solen nu er kommet højere på himlen og dermed varmer mere. Fra marts til april vinder vi 2½ time i dagslængden og Solen står 8 grader højere på himlen ved middagstid. Desto højere Solen står, jo mere kan den varme. Temperaturen i 1 til 2 km's højde behøver derfor heller ikke, at være meget højere end den, der skal til at nå 15°C. Havtemperaturen er kun steget lidt, men kommer sjældent over 15°C. Vinden skal dog fortsat komme fra syd og sydvest, da det er her, den varme luft befinder sig.
De 20°C opnås som regel på en af to måder. Enten sker det i de østlige landsdele med Solens hjælp, eller også sker det i Sønderjylland, hvor en sydlig vind sender varmen op fra Tyskland.
Solen gør al arbejdet
Før vi når 25°C og dermed den første meteorologiske sommerdag, skal vi gennemsnitligt helt hen omkring 20. maj. Det allertidligste, vi har haft 25°C, er 17. april. Det skete i 1964.
Solen kommer for alvor i spil, for i slutningen af maj er dagen tiltaget med 9 til 10 timer, og solhøjden er steget yderligere med 11 grader til ca. 55 grader. Solen varmer altså nu for alvor. Det er ikke længere helt så afgørende, hvor vinden kommer fra. Vi kan nå de 25°C med vind fra hvilken som helst retning. Dog er det sjældent med en nordvestenvind, da den har sin oprindelse fra den kolde del af Nordatlanten.
Hvis vi ønsker meget varme sommerdage, skal vi håbe på, at der kommer en sydøstenvind ind over landet. Den varme og tørre kontinentale luft giver de højeste temperaturer. Den danske temperaturrekord på 36,4°C fra august 1975, er sat netop med vind fra denne retning.
Du kan læse mere om solhøjde og betydning af vindretningen i vejrkorset i 'Værd at Vide' til højre.
Af meteorolog Klaus Larsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 16. marts 2017, opdateret og genudgivet 6. marts 2018.
