Sådan kan DMI's vejr- og klimadata bruges
Landbrug
Når landmanden skal træffe beslutning om, hvornår der skal høstes, er viden om vejret helt central. Landmanden skal f.eks. ikke bare vide, om der er udsigt til regn, men landmanden skal også kende til det man kalder dugpunktet, så landmanden får en tørrest mulig høst. Dugpunkstemperaturen, som leveres af DMI og er den temperatur, som luften skal nedkøles til for at blive mættet med vanddamp uden ændring af vanddampmængden. Bliver temperaturen lavere end dugpunktet, fortættes vanddampen til vanddråber, og kornet bliver dermed vådt.
I sygdomsbekæmpelse spiller vejret også en stor rolle. Kartoffelskimmel udgør en af de største trusler mod den danske kartoffelavl, og der bruges hvert år store mængder sprøjtemidler for at undgå at planterne rammes. Vejret har stor betydning for, hvornår skimlen rammer, og data om vejret er derfor helt centralt, når man skal udvikle automatiske varslingssystemer om risikoen for kartoffelskimmel og dermed reducere brugen af sprøjtemidler.
Med frie meteorologiske data bliver det lettere at udvikle automatiske styringssystemer, som kan hjælpe landmanden. Deloitte estimerer, at der kan realiseres en økonomisk gevinst op mod 105 mio. kr. årligt alene for landbrugssektoren.
Udvikling af nye apps
Gratis data fra DMI om vejr- klima- og havdata kan anvendes af digitale iværksættere til at udvikle nye digitale services for en lang række sektorer. Med gratis data fra DMI bliver det muligt at udvikle nye apps blandt iværksættere.
Vejret har betydning for rigtig mange dele af vores samfund, og potentialet er derfor noget nær uendeligt. Det kunne fx være en surferapp, der giver danske og udenlandske surfere tips til, hvornår vinden i Klitmøller er helt rigtig. Eller appen til haveejerne, der ud fra din position kan give gode råd til, hvornår det er tid til at beskære roser eller vande i haven, når regnen har holdt sig væk i lang tid.
Mulighederne er mange.
Anlægssektoren
Vejret har stor betydning for store anlægsprojekter. Det gælder vejrvinduer til fx at opsætte vindmøller, hvor viden om evt. lyn samt blæst her stor betydning. Det gælder effektiv tilrettelæggelse, hvor viden om tørvejrsperioder, større mængder nedbør eller hvornår frosten går i jorden er central. Det gælder ligeledes forebyggelse af ulykker, når voldsomt vejr rammer og stilladserne skal sikres i god tid.
Energiproduktion
Energiproduktion bliver i stigende grad afhængig af vejret i takt med, at den fossile energiproduktion erstattes af vedvarende energikilder som vind- og solenergi. Derfor er integrationen af data om vejret en uundværlig del af fremtidens smarte energisystem, så både produktion og lagring kan tilrettelægges omkostningseffektivt.
Solindstråling
På mange tage sidder der i dag solceller, som giver strøm til de danske hjem. Solcellerne bidrager til den grønne omstilling, og giver billigere strøm til danskerne.
Med frie DMI-data kan der udvikles nye borgerrettede platforme med viden om fx solindstråling, der siger noget om, hvor meget energi solcellerne producerer i forhold til det aktuelle vejr, men også den samlede energiproduktion igennem solcellens levetid. Med den viden kan den enkelte borger tilrettelægge sit energiforbrug og få den største økonomiske gevinst.
Styring af spildevandssystemer
Mængden af vand fra oven har stor betydning for håndteringen af spildevand. Det gælder både, når der kommer meget vand på én gang, og når det har regnet meget over længere tid.
Med frie data får forsyningsselskaberne mulighed for at integrere data om vejret i deres styringssystemer og dermed sikre en mere effektiv håndtering af spildevand. Vandsystemer har i disse år et stort fokus som eksportmarked og muligheden for at udvikle smarte vandløsninger på hjemmemarkedet kan fungere som et udstillingsvindue for udenlandske købere.
Transport og smart city
Med frie meteorologiske data vil det være muligt at integrere vejrdata i trafikstyringssystemer og derigennem sikre en bedre styring af trafikken. Fx opstår der ofte større forsinkelser på regnvejrsdage, og her kan præcise vejrdata hjælpe kommunerne til bedre at forudsige trafikudviklingen og fx forlænge deres myldretidsprogrammer. I udviklingen af smart city-systemer vil vejrdata desuden være helt centrale og også her kan frie meteorologiske data skabe nye muligheder.
Udvikling af varslingssystemer
Frisættelse af meteorologiske data giver mulighed for udvikling af målrettede varslingssystemer i tilfælde af voldsomt vejr. Det kan give borgerne bedre mulighed for fx at skybrudssikre kælderen eller gøre bilisten opmærksom på muligheden for aquaplanning. Samtidig vil det give beredskaberne mulighed for i endnu højere grad at integrere vejrdata i deres beslutningsgrundlag, så de kan optimere deres indsats, når vejret viser tænder.
Derudover vil frie data vil give en væsentlig gevinst i offentlige model- og udviklingsprojekter inden for fx klimatilpasning. Det vil blandt andet lette udviklingen af et landsdækkende hydrologisk informations- og prognosesystem, der kan modellere koblede vandsystemer og bruges til varsling af oversvømmelser.
Turistbranchen og detailhandel
I turistbranchen og detailhandlen har vejret stor betydning. Er det fx museer eller kanalrundfart, der skal reklameres for til turisterne, og er det grillkullene eller den varme kakao, der skal sættes frem i butikkerne?
Frie vejrdata giver mulighed for at få endnu større viden om sammenhængen mellem vejret og forbrugsmønstre hos både turister og kunder – og dermed mulighed for målrettet markedsføring.
