Vintersolhverv vinker forude
Selvom det kan føles, som om vinteren ikke engang er kommet over startlinjen endnu, begynder vi om lidt at mærke mere og mere til solens stråler.
Årets korteste dag d. 21. december står for døren. Nærmere præcist er det kl. 23.22, at kurven vender for den nordlige halvkugle, og dagene igen bliver længere og længere.
Dagens længde varierer en smule fra den nordlige til den sydlige del af landet. I Aalborg er den f.eks. 6 timer og 42 minutter lang. Her står solen op kl. 8:57 og går ned kl. 15:39. På Ærø er dagen derimod 7 timer og 11 minutter lang.
Den korteste dag medfører naturligvis også årets længste nat, som falder mellem d. 21. og 22. december.
Jordaksen har ansvaret
At vi har vintersolhverv skyldes, at den akse, som jorden roterer om sig selv på, hælder 23,4 grader i forhold til vores bane om solen. Aksen peger altid i den samme retning – nemlig mod Nordstjernen.
Hældningen betyder, at den nordlige halvkugle læner sig væk fra solen i vinterhalvåret og ind mod solen i sommerhalvåret. For den sydlige halvkugle gælder det modsatte. Denne hældning er grunden til, at vi har årstider.
Vintersolhverv den 21. december er den dag, hvor den nordlige halvkugle er vendt længst væk fra Solen. Det giver os korte dage og lav solhøjde i Danmark.
Samme tid, samme sted
Vintersolhverv er således et globalt fænomen. Der er kun ét bestemt tidspunkt, hvor jorden og solen er indbyrdes placeret på præcist denne måde. Derfor varierer det fra sted til sted på kloden, præcist hvornår lokal tid, at solhvervet sker. På Grønland vil vintersolhvervet f.eks. indtræffe kl. 19:23 (vestgrønlandsk tid).
Et eksempel på det modsate er f.eks. nytår, som sker forskudt over hele kloden gennem et døgn.
Selve ordet ’solhverv’ stammer fra det oldnordiske ’sólhvarf’, som betyder ’solvending’.
Af Lærke Krogaard
20. december 2018
