Efterårets første nattefrost lurer i 7-døgnsudsigten
Efteråret er overgangen mellem sommer og vinter. I oktober mister vi omkring ½ times dagslys om ugen, hvilket øger muligheden for kolde nætter og dermed nattefrost, som måneden skrider frem. Og oktober byder faktisk næsten altid på nattefrost.
Klimatolog Mikael Scharling forklarer:
”I de 145 år, som DMI har landsdækkende målinger af minimumstemperaturen for, er der kun tre år, hvor oktober er endt uden frost.
Senest vi slap for frost i oktober var tilbage til 2001, hvor temperaturen holdt sig oppe på 0,9 °C. Året før, i 2000, var måneden også frostfri, idet vi kun nåede ned på 3,1 °C som det laveste. Det er den højeste minimumstemperatur, DMI har registeret for en oktober.
Den absolut laveste temperatur, DMI har registreret for måneden, er -11,9 °C i 1880.”
Usikkerhed om weekendens laveste temperatur
Skal vi have nattefrost i oktober, skal 3 betingelser være opfyldt. Men det betyder omvendt ikke, at der altid kommer nattefrost, når betingelserne er til stede.
1: Vi skal ikke have særligt meget vind.
2: Det skal være klart i vejret, så der kan ske tab af varme til verdensrummet efter solen er gået ned. Efter solnedgangen virker skyer som en slags dyne, der holder på varmen.
3: Luftmassen skal være kommet fra et koldt sted, det vil sige fra Arktis, og ikke være for fugtig. Denne form for luftmasse kalder meteorologer for polarluft.
Meteorlogerne på DMI opdaterer 2 gange dagligt den skriftlige 7-døgnudsigt. I denne vejrudsigt beskrives usikkerhedsmomenterne også.
Du finder 7-døgnsudsigten her.
Vagtchefens vejrudsigt fra onsdag formiddag åbner muligheden for, at efterårets første nattefrost kan komme i weekenden. Men samtidigt står der i usikkerhedsvurderingen, som findes nede i bunden af udsigten, at det er lidt uvist, hvor langt temperaturen kommer ned. Den første nattefrost er dermed ikke sikkert i hus.
Men den generelle vejrsituation med et højtryk nord for Danmark, der sender polarluft ned over os fra nordøst, er faktisk ret sikker. Hvad er årsagen så til, at den laveste temperatur i weekenden fortsat er usikker? Det skyldes, at prognoserne ikke er helt enige om vindstyrkerne i weekenden, samt om der evt. stedvis kan forekomme lavthængende skyer. Begge ting har stor betydning for, hvor koldt det bliver om natten.
Den kolde luft søger mod de lokale lavninger
DMI´s målinger af luftens temperatur er forsøgt placeret, så de bedst muligt afspejler den generelle temperatur i området - altså en repræsentativ værdi. Helt lokalt kan det således bliver koldere end DMI´s officielle målenet registrerer, men disse værdier kan aldrig verificeres officielt. Det er især i lavninger, at det kan blive ekstra koldt. Det skyldes, at kold luft er tungere end varm, og i tilfælde hvor der næsten ingen vind er, vil den kølige luft ligge og skvulpe ned mod det laveste punkt i terrænet.
Andre lokale effekter, der betyder meget, er hvor tæt, man er på havet. Vandet omkring Danmark er nemlig 10-15 grader varmt, og dette gør, at der ikke kan forekomme nattefrost tæt på kyster med pålandsvind.
I klart og stille vejr bliver morgenen koldest
Hvis det for lov at være skyfrit med næsten ingen vind gennem hele natten og morgenen, vil den koldeste temperatur optræde lige efter solopgang. Årsagen er, at solen i starten står så lavt på himmelen, at der fra overfladen forsvinder mere energi ud til verdensrummet, end der modtages fra solen første spæde stråler. Solen står i øjeblikket op lidt efter kl. 07.
Dette gør, at hvis det skulle blive klart vejr uden særligt meget vind i den kommende weekend, vil den lavest temperatur optræde mellem kl. 7 og 8 om morgenen. Men hvis der optræder et varierende skydække, gælder dette ikke. Forestiller man sig f.eks., at det var klart indtil kl. 5 om morgenen, hvorefter der kommer skyer, vil temperaturen faktisk stige.
Uanset hvor langt temperaturen når ned i weekenden, skal man indstille sig på, at vi er kommet ind i vantesæsonen for morgencyklisterne.
Af Jesper Eriksen
2. oktober 2019
