Klima: Om tusinde år kan Grønlands indlandsis være væk
Hvis den grønlandske iskappe smeltede i dag, ville den bidrage med 7.2 m til havniveaustigninger. Det sker heldigvis ikke på én dag – men et nyt studie, viser at det nok vil ske indenfor de næste 1000 år. DMI's klimamodel har bidraget til beregninger af de processer, der sker på indlandsisens overflade og medvirker dermed til nye og mere pålidelige resultater om Grønlands afsmeltning.
Temperaturen er steget på globalt plan både i atmosfæren og i havet over de seneste 100 år, og særligt over de sidste årtier har temperaturstigningen taget fart.
Stigende CO2-udledninger, og deraf stigende temperaturer går hånd i hånd med afsmeltning af is kloden rundt, og derfor er afsmeltningen også accelereret betydeligt over de seneste år.
En af effekterne af stigende temperaturer er det stigende havniveau og en stor del af denne stigning skyldes smeltet is.
Derfor er det yderst relevant at kigge på hvor meget havniveauet vil stige, hvis Arktis eller Antarktis smelter.
Beregninger af den karakter er dog ikke helt ligetil, og derfor er det vigtigt at bruge de bedste modeller - heriblandt DMI's model som er særligt udviklet med mange års erfaring til at simulere sne på indlandsisen og afsmeltning i fremtidens klima.
Grønlands bidrag til havniveaustigninger
Ser vi udelukkende på, hvor meget havniveauet vil stige, hvis Grønlands indlandsis fortsat smelter, så vil havet stige globalt med mellem 5-33 cm frem mod år 2100 og 11-155 cm frem mod 2200.
Og kigger vi langt frem, forventes Indlandsisen at være helt væk om cirka 1000 år, hvilket vil medvirke til en havniveaustigning på 7.2 m.
Dette er resultatet et af studie som Andy Aschwanden, Glaciolog ved Alaska universitet, har udført, og hvor DMI’s iskappemodel for isens overflademassebalance er blevet brugt.
”Resultaterne er derved det bedste bud til dato, om hvor meget Grønlands is vil bidrage til havniveaustigninger, hvis vi ikke får reduceret udledningen af CO2 signifikant de kommende år.” siger Ruth Mottram, klimaforsker ved DMI og medvirkende til dette studie.
Et kig på perioden fra 1991 til 2015 viser, at de stigende temperaturer og afsmeltning af is fra Grønlands iskappe har medvirket til en havniveaustigning på ca. 0,5 mm pr år globalt.
Her har afsmeltning fra gletsjere stået for omkring 6-45 % af det totale massetab af isen.
De bedste klimamodeller og alligevel store usikkerheder - hvordan hænger det sammen?
Usikkerhederne er åbenlyst store, når man ser på, hvor meget is der vil smelte i fremtidens klima. Ifølge Ruth Mottram, skyldes det flere ting.
”Der er stadig meget vi ikke ved om isen og fysikken, når den flyder og smelter. Dels er der mange parametre, som vi er nødt til at estimere. Eksempelvis temperaturen i den frosne is og hvordan den påvirker isens flydehastighed. ” forklarer Ruth Mottram.
Ifølge Ruth Mottram er det behandling af usikkerhederne, der er det særlige ved dette studie. ”Andy Aschwanden har kørt cirka 1500 kørsler med sin iskappemodel og skruet på forskellige usikkerhedsparametre. Det giver et stort spænd i det endelige resultat, men det giver også det mest retvisende billede – nemlig at vi ikke ved alt endnu.”
DMI har bidraget med beregninger af de processer, der foregår på indlandsisens overflade. Blandt andet hvordan smeltevandet siver ned i sneen, og hvordan det påvirker, hvor meget smeltevand, der til sidst løber ud i havet.
Derved har DMI's klimamodel spillet en central rolle for at få bedst mulige resultater, når der regnes på overflademassebalancen af isen på Grønland.
DMI udfører løbende disse beregninger og man kan følge med i den daglige udvikling på Polar Portal
Rapporten er netop publiceret i Science Advances.
DMI har medvirket i studiet i samarbejde med DTU Space, Missoula Universitet og Alaska Universitet.
Video som NASA Goddard har lagt ud, der viser hvordan Grønlands iskappe svinder ind i takt med at det bliver varmere
Forskere har brugt data from NASA's Operation Icebridge til at udvikle en mere præcis model af hvordan Grønlands iskappe vil reagere på klimaændringer i fremtiden. Resultatet er højere end forventet. Video: NASA Goddard
Af Herdis Preil Damberg
20. juni 2019.
