Tragisk forlis søsatte DMI’s Istjeneste i Grønland

Ulykken skete under en orkan i det isfyldte farvand syd for Grønland. Vraget er aldrig blevet fundet, og de nøjagtige omstændigheder omkring forliset er ingensinde klarlagt fuldt ud. Ud over de tragiske konsekvenser for ofrene og deres familier var forliset et chok for alle i Grønland og i Danmark. 

Stor interesse for vintersejlads til Grønland

Kun seks år før var Grønlands status som koloni ophørt. Der var fra officiel dansk side stor interesse i at fremme den økonomiske udvikling i Grønland, herunder at foretage en mere intensiv besejling af Syd- og Vestgrønland, også om vinteren.

Kort efter forliset, den 19. februar, nedsattes et udvalg under Ministeriet for Grønland. Udvalget, med viceadmiral A. H. Vedel som formand, skulle undersøge besejlingen til og fra Grønland, her under kystsejladsen i alle årets måneder.

Endvidere skulle sikkerheds- og redningstjenesten i Grønland undersøges. Vedel-udvalgets betænkning, der forelå syv måneder senere, foreslog blandt andet etablering af en permanent isrekognosceringstjeneste med base på den nedlagte amerikanske militære flyveplads, Bluie West One, i Narsarsuaq. 

Iscentralen kom til i 1959

Forliset var således den direkte årsag til oprettelsen af Iscentralen, der blev bemandet af erfarne grønlands-skippere, med erfaring fra sejlads i havisen. Den første danske is-rekognoscering fra Narsarsuaq og indvielsen af Iscentralen fandt sted den 30. november 1959. I de følgende 58 år blev der foretaget isrekognoscering for sejlruter i fjordene i Sydgrønland 1-3 gange om ugen, de første mange år med fastvinget fly og efterfølgende med helikopter. Denne flybaserede overvågning er i dag blevet erstattet af satellitter.

Satellitter til isovervågning

Til supplement af isrekognosceringerne i Narsarsuaq har DMI gennem en årrække arbejdet med udviklingen af en operationel iskortlægning ved hjælp af satellitter, de første mange år med brug af billeder fra vejrsatellitter. Vejrsatellitterne kan dog ikke se igennem skyer, og nye radarsatellitter fra i midthalvfemserne var en landvinding for den satellitbaserede iskortlægning, fordi radaren kan se igennem skyer og i mørke.

Siden 1990erne er der sket store fremskridt inden for iskortlægning med satellit. Senest, har det europæiske jordobservations-program Copernicus sendt flere nye satellitter i kredsløb og de giver billeder af isforholdende i Grønland flere gange dagligt.

Det fremskridt førte til, at DMI stoppede flybaseret overvågning  i november 2017 og lukkede Iscentralen i Narsarsuaq for udelukkende at basere iskortlægningen på satellitbilleder.

Læs mere om Istjenestens historie i jubilæumshæftet  udarbejdet af DMI i forbindelse med Iscentralens 50 års jubilæum i 2009.