Bisole, haloer og omvendte regnbuer – et væld af smukke lysfænomener prydede himlen denne morgen
Himlen eksploderede i et festfyrværkeri af fascinerende lysfænomener denne morgen. Sol og et let strøg af høje cirrusskyer har nemlig givet optimale forhold for lysfænomener på himlen, og der er både set bisole og haloer, men også de mere sjældne af slagsen som ’himlens smil’ og den øvre tangentbue. Det har kastet en masse billeder af sig, som kræver en forklaring – og den kommer her.
Højt oppe i luften, hvor temperaturen er under minus 40 grader, og hvor den rette fugtighed er til stede, svæver millioner af bitte små iskrystaller.
Når solens lys rammer disse iskrystaller, afbøjes lyset, og der opstår i mange tilfælde flotte optiske fænomener som haloer, bisole, øvre tangentbuer og mange andre beslægtede fænomener. Nogle fænomener er dog sjældnere end andre, hvilket skyldes, at iskrystallernes form, orientering og bevægelse er afgørende for, hvilken type af lysfænomen der ses.
Haloen er det mest almindelige optiske fænomen, og fremstår som en lysende ring rundt om solen eller fx rundt om månen.
Haloen og de mange andre fænomener opstår, når solstrålerne går igennem en sky af sekskantede iskrystaller, der både kan være plade- og blyantformede.
Lyset brydes i en vinkel på 22 grader, og derfor er afstanden fra solen til haloen 22 grader eller cirka to knyttede næver i strakt arm.
Af og til kan en større halo også ses længere ude. Det er den halo, som opstår i en vinkel på 46 grader - den er dog knap så hyppig som 22 graders-haloen.
Bisole
Haloen har dog ikke været alene om at pryde himlen i påsken. Som ofte set før er der på mange af vores billeder fulgt et par af bisole med.
Bisole kan ses som lysende pletter, eller små regnbuer 22 grader på hver side af solen.
Den øvre tangentbue og ’himlens smil’
Af mere sjældne fænomener kan også nævnes den øvre tangentbue samt cirkumzenithalbuen, der også er kendt som ’himlens smil’ grundet dens facon.
Disse optiske fænomener fremkommer, når iskrystallerne er overvejende aflange og ligger tilpas tilfældigt i luften. Dvs. der må fx ikke været ret megen vind i højden, og igen skal fugtighed og temperatur være på plads.
’Himlens smil’ kræver desuden, at solen skal være nær horisonten (under 32,3 grader). Derfor kan ’himlens smil’ kun observeres i morgen og aftentimerne.
Læs mere i vores tema om lysfænomener
Af Herdis Preil Damberg
14. april 2020.
