Hvor stor kan en stormflod egentlig blive i Danmark?
Hvilket niveau skal man kystbeskytte til, hvis man vil gardere sig mod den værst tænkelige stormflod? I Nationalt Center for Klimaforskning samarbejder DMI og Kystdirektoratet på at finde svaret
De globale klimaforandringer forventes at medføre højere vandstande og hyppigere stormfloder langs de danske kyster. Men historien viser, at vi allerede i dag kan opleve store oversvømmelser fra stormfloder.
I Nationalt Center for Klimaforskning samarbejder DMI og Kystdirektoratet for at finde ud af hvor høje stormfloder, der har været ved kysterne i hele Danmark.
Læs Avisen Danmarks artikel: "Fortiden skal stoppe fremtidens invasion af vand" (for abonnenter)
-Det er uhyre spændende forskningsprojekt, som sigter på at finde frem til, hvad den værst tænkelige stormflod egentlig er i Danmark. Når man kystbeskytter, kan man forestille sig, at der for hver kyststrækning findes en beskyttelse som giver nul fare for oversvømmelse ved stormflod, og at dette niveau ligger et ukendt stykke over den hidtil højeste stormflod på det pågældende sted. En solid, 10 meter høj betonmur hele kysten rundt vil nok være en 100 % sikker, men er ikke en særlig attraktiv gardering, siger Oceanograf Jacob Woge Nielsen fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Der er to grunde til, at dette arbejde er vigtigt: For det første udnytter samfundet som helhed i stadigt stigende grad de kystnære områder til boliger, erhverv og rekreative formål.
Det betyder, at allerede i det nuværende klima øges potentielle skadespåvirkninger som følge af oversvømmelser gradvist.
For det andet vil et stadigt varmere klima medføre havvandstigning og fremtidige storme vil dermed kunne bringe vandet højere op på land.
Læs også: "Overblik: Her er de 18 klimaforskningsprojekter på DMI"
Bedre viden kan mindske risici for oversvømmelser
Historisk set er meget kystbeskyttelse sket, efter at en stormflod har hærget et område i Danmark.
Et klart eksempel på en sådan hændelse er Vadehavet, hvor en stormflod i 1976 førte til evakuering af 20.000 mennesker fra Tøndermarsken.
Efterfølgende byggede man det fremskudte dige ved Højer, som har holdt lige siden.
Et andet eksempel er Lolland-Falsters sydkyst, hvor en stormflod i 1872 overskyllede Falsters østlige del og var ved at fjerne en del af Lolland fra landkortet.
Konsekvensen var anlægningen af et 63 km langt dige langs hele den sydøstlige del af Lolland - hvoraf en del, ligesom Vestamager, ligger under havniveau.
Diget har holdt lige siden.
Vi kommer aldrig til at eliminere oversvømmelser, men viden om de værst tænkelige stormfloder kan anvendes aktivt til at nedbringe og styre risikoen ved stormfloder, siger specialkonsulent Carlo Sass Sørensen fra Kystdirektoratet.
Læs også: "DMI opruster på klimaforskning i 2020"
Fakta om undersøgelsen
- Hele den godt 7.000 km lange danske kyst deles op i et overskueligt antal strækninger, og for hver af disse vil vi forske i, hvad den hidtil højeste vandstand har været. Ud fra dette kan man udarbejde en landsdækkende analyse.
- DMI og KDI vil undersøge historisk kildemateriale med henblik på at give en vurdering af den hidtil højeste vandstand, der er forekommet ved en given kyststrækning.
- Undersøgelsen omfatter både systematiske målinger og beretninger eller anden information fra tiden før måleserier blev påbegyndt.
- I arbejdet med DMI’s Klimaatlas kombineres dette med modelarbejde, som dels kan give en vurdering af den maksimalt opnåelige værdi, dels en højere geografisk detaljeringsgrad. Det historiske materiale omfatter et begrænset antal lokaliteter – en havmodel beskriver hele kysten.
- Forskningen vil f.eks. bidrage til næste opgradering af DMI’s Klimaatlas, der blandt andet vil beskrive fremtidens ekstreme stormfloder langs den danske kyst, og understøtte Kystdirektoratets arbejde med højvandsstatistik og DMI’s varsling af forhøjet vandstand.
- Allerede nu kan du finde information om fremtidige ændringer i mere almindelige stormfloder i Klimaatlasset.
- Undersøgelsen forventes at være færdig i slutningen af 2020.
Af Rasmus Bjørn
10. juli 2020
