Teknikken bag sæsonprognosen – hvordan er det muligt?
Sæsonprognosen for juli, august og september er klar. Konklusionen er, at vi får perioder med varmt og stabilt vejr afløst af mere omskiftelige perioder, hvor vi henter vejret fra vest. I denne udgave af sæsonprognosen står der også lidt om de mekanismer, der har betydning for, hvilken vejrtype vi får over Danmark de kommende måder, og hvilken betydning det har for, hvor pålidelig den er.
’Vejrudsigt to til tre måneder frem! Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at sige noget om vejret på så langt sigt?’ Det er der mange der tænker, og det er også et godt spørgsmål.
Pointen er, at langtidsmeteorologerne bruger en model, der dels er koblet til oceanerne, og dels giver en sandsynlighedsprognose. Altså et større udfaldsrum over mulige vejrudviklinger.
Mens der næsten med sikkerhed ikke er nogen af modellerne, der kommer til at passe præcis med det vejr vi får, så giver gennemsnittet af modellerne faktisk et bedre bud på temperaturer og nedbør, end hvis vi havde brugt klimatologien - altså det vejr vi i gennemsnit har for en given måned.
Derudover kigger langtidsmeteorologen på flere forskellige modeller og på vejr og havtemperaturer kloden rundt, idet det også har indflydelse på vejret i Danmark på den lange bane.
Den fælleseuropæiske langtidsprognosemodel bærer navnet SEAS5 og er koblet til havmodellen NEMO. Modellen består af 51 individuelle medlemmer, der hver giver et bud på udviklingen. Temperaturvariationerne i oceanerne er meget langsommere end i atmosfæren, og vandtemperaturerne har både indflydelse på vejret regionalt og globalt. For eksempel giver høje vandtemperaturer om sommeren omkring Danmark øget risiko for kraftig regn og skybrud, mens temperaturerne ude i Nordatlanten har betydning for lavtrykkerne udvikling og baner.
Én af de rigtig store spillere på banen hedder, El Nino, som kort sagt styrer vandtemperaturerne i den sydlige del af Stillehavet, men som også har direkte betydning for havstrømme og vejr over store dele af kloden. El Nino er en del af ENSO (El Nino Southern Oscillation), som har en cyklisk og langsom svingning, der gør den anvendelig for langtidsprognoserne.
Også isdækket omkring polerne indgår i modellen, og har stor betydning for vores vejr på lang sigt.
Når alt indgår i vejrmodellen, og de 51 medlemmer køres, får vi et bedre bud på det gennemsnitlige vejr på lang sigt, end hvis vi kun ser på klimatologien.
Og så er vi tilbage ved sæsonprognosen for juli, august og september, som siger det, vi nok allerede har fornemmet: at vi er i gang med en solrig og tør udgave af den danske sommer, men kan forvente indslag af omskifteligt vejr - med ret stor sandsynlighed J
Læs hele sæsonprognosen her. God sommer
17. juni 2020
Af Erik Hansen
