DMI bidrager med ekspertviden til Danmarks Rumstrategi
Danmarks Rumstrategi er netop opdateret. DMI er en af Danmarks største forbrugere af data fra rummet – og har derfor leveret ekspertbistand til arbejdet med Rumstrategien, især inden for klima og sikkerhed i Arktis.
Data fra rummet bidrager med betydningsfuld viden om vores klima og vejr på jorden. Jo bedre vi forstår og kender atmosfæren og jordens overflade, desto bedre kan vi udtænke grønne løsninger til gavn for samfundet. Her er data fra satellitter et omdrejningspunkt.
”Rummet gemmer på enorme mængder af viden og data, som hver dag er med til at løse rigtigt mange udfordringer inden for den grønne omstilling. DMI bruger for eksempel satellitter til at overvåge klimaforandringer både her i Danmark og i Arktis, og kan blandt andet følge den smeltende indlandsis og havisen der forsvinder. Dermed får vi viden om, hvor meget havet stiger, og vi får samtidig mulighed for at forbedre sikkerheden til søs. Med den nye rumstrategi, som vi nu skyder i gang, får DMI i fremtiden mulighed for at udnytte det kæmpe potentiale af data fra rummet endnu bedre”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Danmarks Rumstrategi er den nationale strategi for, hvordan rummet kan bidrage til den grønne omstilling og vækst i det danske samfund.
Rumstrategien for Danmark er en regeringsstrategi, der er udarbejdet på baggrund af udkast fra en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af 8 forskellige ministerier, nemlig: Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Transport- og Boligministeriet, Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet (formand).
DMI bidrager med ekspertviden til Danmarks Rumstrategi
DMI er en af Danmarks største forbrugere af satellitdata og har gennem en lang årrække opdyrket ekspertise og særlige kompetencer inden for brugen af satellitdata til at forudsige vejret og overvåge klimaet. Derfor er DMI en del af den ekspertgruppe, som har leveret bistand og rådgivning til Rumkontoret (SFU) i arbejdet med at opdatere Rumstrategien for Regeringen.
”Satellitdata er allerede i dag og også i fremtiden en afgørende faktor for vores viden om vejr og klima. Data fra satellitter giver os endnu mere præcise vejrudsigter, hjælper os med at overvåge klimaforandringerne og vores ozonlag - og bidrager til sejladssikkerheden i isfyldte farvande. Satellitdata har dog mange flere anvendelsesmuligheder, og derfor ser vi frem til at være en del af den øgede fokus på data fra rummet som Rumstrategien lægger op til,” siger direktør på DMI Marianne Thyrring.
Find Danmarks opdaterede Rumstrategi her
Fire ud af i alt fem af målsætningerne i Rumstrategien, der skal sætte retningen for Danmarks rumindsats fremover, har snitflade med DMI:
- Målsætning 1: Rumbaseret infrastruktur og data skal bidrage til mere og bedre viden om klima, miljø, natur og biodiversitet
- Målsætning 3: Rumbaseret infrastruktur og data skal bidrage til en bedre og mere effektiv offentlig service
- Målsætning 4: Rumbaseret infrastruktur og data skal bidrage med øget grøn værdiskabelse
- Målsætning 5: Rumbaseret infrastruktur og data skal bidrage til øget og bedre sikkerhed og beredskab
Derudover er DMI involveret i følgende, som fremgår af strategien:
- Fokus på nye muligheder for at identificere kilderne til menneskeskabte udledninger af CO2 med fremkomsten af nye sensorer
- Regeringen understøtter aktiviteter i partnerskaberne mellem forskere, virksomheder og myndigheder. Her er DMI engageret og vil forsat spille en central rolle i både partnerskabet for Danmark og Arktis.
- Regeringen ser det som et indsatsområde at prioritere grønne rumprogrammer og missioner i EU, ESA og EUMETSAT
En række danske partnere er gået sammen i forskningsprojektet MARIOT (Maritime IoT), der skal demonstrere, at små satellitter i lav højde kan levere en billig og effektiv dataforbindelse til maritime sikkerheds- og navigationstjenester MARIOT vil i første omgang have fokus på at levere informationer om havis og vejr i Arktis. Næste skridt vil være almindelige sikkerheds- og
navigationstjenester som f eks kystovervågning og farvandsefterretninger. På længere sigt vil systemet også kunne levere industrielle tjenester som f eks løbende overvågning af skibsmotorer og kritisk
udstyr om bord.
Partnere: Sternula, GateHouse, Space Inventor, SatLab, Aalborg Universitet og DMI med støtte fra Innovationsfonden.
Ole Krarup Leth, souschef i DMI’s forsknings- og udviklingsafdeling udtaler:
”AWS er en forholdsvis billig prototype-satellit, men dens bidrag kommer til at betyde en stor forskel for vejrmodeller og meteorologer. AWS skal bl.a. måle temperatur, vanddamp, skyer og is i atmosfæren og på jordens overflade. Observationer som disse bruges i vores vejrmodeller og er helt centrale for, at vi kan lave præcise vejrudsigter for f.eks. Grønland men også for Europa. Hvis AWS bliver en succes, vil det være oplagt at udvide antallet af satellitter. Derved vil man kunne få en meget hyppig dækning af et hvilket som helst punkt i Arktis, lidt svarende til den dækning, som geostationære satellitter leverer på vores breddegrader”.
Data fra satellitter er en essentiel del af DMI’s mange forskellige services. Satellitdata danner grundlag for vejrudsigter, i 24/7-overvågningen af vejr og klima, i varslingssituationer, i overvågningen af ozonlaget. Overvågning og iskortlægning af de grønlandske farvande i DMI’s istjeneste i dag udelukkende baseret på satellitbilleder.
Satellitter opsendes med forskellige instrumenter til at løse diverse opgaver. Overordnet sondres der mellem satellitdata fra henholdsvis jordobservationssatellitter og positioneringssatellitter. DMI anvender især jordobservationsdata, hvor rå data nedtages, bearbejdes og forædles, så de kan anvendes som observationer i varetagelsen af forskellige opgaver.
DMI er i dag en af landets største faggrupper på området. I en dansk kontekst har DMI unikke kompetencer til at nedtage og bearbejde enorme mængder satellitdata samt designe satellitsensorer, verificere satellitmålinger med observationsdata og udvikle algoritmer, som kan omsætte satellittens målinger til relevante parametre, der kan anvendes i løsningen af en lang række opgaver, for eksempel klimatilpasning, sejladssikkerhed, landbrugsproduktion, byplanlægning og mere.
Fakta: DMI og internationale samarbejder omhandlende satellitdata
- DMI varetager det danske medlemskab af EUMETSAT, hvortil der på finansloven for 2021 er afsat 58,2mio. kr.
- DMI deltager i og leder en række centrale programmer i bl.a. EUMETSAT og EU’s Copernicus-program, hvilket giver DMI en særlig adgang til satellitdata og medindflydelse i beslutningsprocesser om bl.a. den konkrete udmøntning og prioritering af de store europæiske bevillinger på satellitområdet. Det betyder også, at DMI er en central tjensteudbyder af satellitdata. På vegne af EUMETSAT er DMI eksempelvis international operatør for processering og udveksling af satellitdata og ansvarlig for at drive en international nedtagestation i Black Ridge i Grønland.
- DMI leverer også bearbejdede satellitdata og produkter til internationale faciliteter under Copernicus og EUMETSAT, der stiller satellitdata til rådighed for borgere, virksomheder og andre meteorologiske institutter. Derudover deltager DMI i en række programmer i ESA om udvikling af nye satellitprogrammer og klimaovervågning.
- DMI deltager i udviklingen af næste generation af Copernicus programmet igennem deltagelse i ESAs Mission Advisory Group for Copernicus Imaging Microwave Radiometer (CIMR)
- DMI leder et program (ROM SAF) under EUMETSAT, hvor GPS-signaler fra positioneringssatellitter bearbejdes og anvendes til at lave tryk-, temperatur- og fugtighedsprofiler af atmosfæren som input til vejrforudsigelsesmodellerne.
Af Anja Fonseca
4. juni 2021
