COWI designer havneindløb med data fra DMI som solid bund
COWI bruger DMI’s data i analyser til robuste løsninger. Det er så populært, at der bliver skræddersyet et IT-værktøj til de mange projekter
COWI bruger DMI’s data i analyser til robuste løsninger. Det er så populært, at der bliver skræddersyet et IT-værktøj til de mange projekter
Hvordan får vi ændret indsejlingen til Hvalpsund Lystbådehavn, så sejlerne er bedre beskyttet mod bølgerne?
Sådan lyder én af opgaverne, som de rådgivende ingeniører i COWI skal løse. Udover fysiske opmålinger og tekniske undersøgelser i Limfjorden i Vesthimmerland indgår der et væld af data, som går tilbage i tiden, fra DMI. Viden om de grundlæggende forhold – f.eks. vandstand og vind – er helt nødvendige i designfasen. Jo mere detaljeret datagrundlag, der indgår i modelanalyserne, des mere robust løsning kan man designe.
»Vi har indtil nu brugt de rå observationsdata, der allerede er tilgængelige i DMI’s Frie Data. Når de kvalitetssikrede klimadata frigives, vil vi sammenligne dataene med de rå observationsdata. Det er en stor hjælp at vide, at eventuelle fejlmålinger er væk i de klimadata, der sættes fri nu, så eksempelvis vores ekstremanalyser bliver mere pålidelige,« siger kyst- og klimaspecialist Karsten Garborg fra COWI.
Karsten Garborg har designet et lille program, der henter DMI's Frie Data, men løsningen er så populær blandt ingeniørerne, at COWIs IT-afdeling nu skal levere en strømlinet løsning, skræddersyet til netop deres behov.
Klimadata er en fællesbetegnelse for observationsdata, som har været igennem et kvalitetstjek. De findes som klimanormaler, arealdata og stationsdata. Stationsdata bliver netop sat fri 16. juni 2021. Dermed bliver de gratis og let tilgængelige for alle. Meningen med at sætte vejrdata fri, er netop, at de skal bruges vidt og bredt ude i samfundet, og at det skal være nemt for alle – store og små – at gå til. Derfor er DMI’s direktør Marianne Thyrring tilfreds med tanken om at DMI’s data kan hjælpe robuste løsninger i Hvalpsund.
»Hvis Hvalpsund kan få kan få en robust løsning til deres havn, hvori DMI’s klimadata udgør en byggesten, så er det en succes for os. Data er DMI’s råstof. Som myndighed for data om vejr, klima og hav lykkes vi, hver gang vores råstof og videngrundlag kommer i spil. Så skaber vi værdi for borgere og virksomheder,« siger direktør for DMI Marianne Thyrring.
DMI har i snart 150 år registreret og lagret oceaner af data, der fortæller om bl.a. vind, vejr og vand.
Tidligere har kunder i det private og det offentlige købt disse data som specialydelser, men nu data gratis til rådighed for alle.
Databølgen frigives i serier, der er mange forskellige typer, som skal organiseres, så de er lette for brugerne at hente.
Klimadata er navnet for tre typer data:
For det første ’stationsværdier’, som kommer fra målepunkter, data er kvalitetssikrede. For det andet ’arealdata’, som er komplette datasæt for et område, de laves ud fra beregninger mellem stationsværdierne. For det tredje klimanormaler, der er vejrgennemsnit beregnet over en periode på 30 år.
Stationsværdier er første skvulp af klimadata, som frigives nu. Arealdata og klimanormaler følger til efteråret.
Kvalitetskontrollerede målinger af vandstand og havtemperatur bliver frisat i 2022.
Initiativet ’Frie Data’ er tænkt som en del af fundamentet for den bæredygtige udvikling i Danmark, der kan bane vejen for innovation og økonomisk vækst.
Læs mere om Frie Data her.
»Vi har indtil nu brugt de rå observationsdata, der allerede er tilgængelige i DMI’s Frie Data. Når de kvalitetssikrede klimadata frigives, vil vi sammenligne dataene med de rå observationsdata. Det er en stor hjælp at vide, at eventuelle fejlmålinger er væk i de klimadata, der sættes fri nu, så eksempelvis vores ekstremanalyser bliver mere pålidelige«
kyst- og klimaspecialist Karsten Garborg, COWI
Torben Abildgaard
16. juni 2021
