Jordens rotation vender tingene på hovedet
Det er tidlig morgen, du er på vej på arbejde og solen er så småt ved at vise sig på himlen mod øst. Timerne går, og efter en lang arbejdsdag er du igen på vej hjemad og når lige, at få det sidst glimt af solen inden den går ned mod vest. Hvad du i virkeligheden har været vidne til, er jordens rotation omkring sin egen akse!
I løbet af ét døgn roterer jorden en hel omgang, og bor du i Danmark, har du således ”tilbagelagt” ca. 22.700 km og bevæget dig med en hastighed på ca. 945 km/t! Heldigvis bemærker du det ikke, idet du blot følger med rundt som et lille ”fast punkt” på jordens overflade.
Anderledes forholder det sig, når vi betragter det hele på væsentlig større skala, såsom havstrømmene i de store oceaner, eller luftens bevægelse omkring det store tryksystemer oppe i atmosfæren. Både havstrømme og luften i vores atmosfære påvirkes nemlig i høj grad af jordens rotation, og det giver sig udslag på følgende måde.
På den nordlige halvkugle vil havstrømme og luften i atmosfæren afbøjes mod højre, set i forhold til bevægelsesretningen. På den sydlige halvkugle vil afbøjningen derimod være rette mod venstre, i forhold til bevægelsesretningen. Under ét kaldes denne afbøjning for corioliseffekten, opkaldt efter den franske matematiker Gaspard-Gustav Coriolis.
Som konsekvens af corioliseffekten vil luften, på den nordlige halvkugle, bevæge sig mod uret omkring et lavtryk og med uret omkring et højtryk. På den sydlige halvkugle er ”tingene vendt på hovet”, og luften bevæger sig her med uret omkring et lavtryk og mod uret omkring et højtryk.
Set fra jordens overflade er det vanskeligt, at registrere luftens rotation omkring tryksystemerne i vores atmosfære, men betragter vi det hele fra en satellit i en højde af ca. 700 km, bliver det pludselig mere tydeligt.
På de to satellitbilleder (billede 1 og 2) er et lavtryk angivet med et rødt L, på henholdsvis den nordlige og sydlige halvkugle. Ved at betragte skyernes formation omkring de to lavtryk kommer corioliseffekten pludselig til syne. På den nordlige halvkugle (billede 1) snor skyerne sig rundt om lavtrykket mod uret, mens de på den sydlige halvkugle (billede 2) bevæger sig den modsatte vej, med uret!
Satellitbilleder er et af meteorologernes vigtigste redskaber, når fronter og lavtryk skal spottes i vores enorme atmosfære, men sommetider kommer de også til sin ret, når vi ønsker at dykke ned i og iagttage interessante fænomener på vores jord.
Læs mere om corioliskraften
Af meteorolog Lars Henriksen
DMI Kommunikation
25. oktober 2021
