Ny mini-vejr-satellit skal forbedre DMI’s vejrprognoser
DMI er, sammen med de nordiske meteorologiske institutter og andre europæiske partnere, med i udviklingen og opsendelsen af en helt ny type vejrsatellitter. Satellitten hedder ’Arctic Weather Satellite’ (AWS). Som navnet antyder, skal satellitten overvåge vejret på de høje breddegrader, herunder Grønland og Arktis.
Vejrsatellitter er et af de vigtigste redskaber til at få så præcise prognoser, når meteorologerne laver dagens vejrudsigter og har brug for at følge vejrets udvikling. Derfor er det et stort fremskridt, at DMI sammen med flere andre lande skal udvikle en ny vejrsatellit og sende den i omløb omkring jorden i 2024.
Arcitc Weather Satellite (AWS) – en lille ny i satellitfamilien
AWS er en mindre satellit, end dem der i forvejen kredser om jorden. Den skal kredse i en såkaldt polær bane, 600 km over jordens overflade, og den kan dække polområderne flere gange om dagen.
”AWS er en forholdsvis billig prototype-satellit, men dens bidrag kommer til at betyde en stor forskel for vejrmodeller og meteorologer. AWS skal bl.a. måle temperatur, vanddamp, skyer og is i atmosfæren og på jordens overflade. Observationer som disse bruges i vores vejrmodeller og er helt centrale for, at vi kan lave præcise vejrudsigter for f.eks. Grønland men også for Europa. Desværre er der forholdsvis få af disse observationer i Arktis sammenlignet med på vores breddegrader, og derfor er ekstra data fra AWS et stort plus,” fortæller Ole Krarup Leth, souschef i DMI’s forsknings- og udviklingsafdeling.
”Hvis AWS bliver den succes, vi forventer, vil det være oplagt at udvide antallet af satellitter. Derved vil man kunne få en meget hyppig dækning af et hvilket som helst punkt i Arktis, lidt svarende til den dækning, som geostationære satellitter leverer på vores breddegrader,” slutter Ole Krarup Leth.
Geostationære og polære vejrsatellitter
De geostationære satellitter leverer langt de fleste billeder og er særligt vigtige på vores breddegrader. De befinder sig over ækvator og sender billeder ned til jorden med korte intervaller af ca. 10 minutter.
Ulempen ved de geostationære satellitter er, at de har en dårlig dækning på de høje breddegrader tæt ved nord- og sydpolen. Derudover ligger de i cirka ca. 36.000 kilometers højde, og har derfor færre detaljer med på billederne.
De fleste polære satellitter dækker polerne bedre og kredser i en bane kun 800 km over jorden. Den forholdsvise lave højde gør, at de får mange detaljer med, og deres nord- og sydgående bane gør, at de flyver tæt forbi polerne og derved dækker de høje breddegrader bedre. Der er dog ikke ret mange af dem, og derfor kan der gå flere timer imellem billeder fra samme sted. Det kan AWS være med til at ændre på.
En mini – men et vigtigt resultat af et stort internationalt samarbejde
AWS’en er på størrelse med en vaskemaskine – bortset fra solpanelerne, og den vejer cirka 120 kg.
Den første AWS skal sendes op i 2024, og projektet støttes af Danmark, Finland, Frankrig, Luxemburg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Schweiz, Østrig og Canada.
AWS bliver en forholdsvis lille og billig satellit sammenlignet med mange af de vejrsatellitter, som vi allerede bruger, men det samlede budget løber alligevel op i omkring 42 millioner euro.
DMI har været med til at udvikle kravsspecifikationerne til satellitten og vil også være med til at teste og bruge de data, der bliver tilgængelig fra satellitten. Selve arbejdet med at bygge satellitten er nu påbegyndt i et konsortium ledet af OHB-Sweden som en del af ESA’s jordobservationsprogram.
10. marts 2021
Af Herdis Preil Damberg
