Ualmindelig april
I år lander april et godt stykke fra det normale ’aprilvejr’. Årets fjerde måned tegner nemlig til at blive både kold, solrig og endnu mere tør, end den plejer at være - men det bliver ikke til nogle nye vejrrekorder i denne omgang.
Ifølge et mundheld var april den sidste måned, som fik tildelt vejr, da skaberen skulle indrette året. Og derfor fik april resterne fra hver af årets andre måneder.
Rent meteorologisk giver det god mening, da aprilvejret ofte opleves ustadigt og med store temperaturudsving.
Vi har sat DMI’s klimatolog Mikael Scharling i stævne for at få et bud på, hvordan denne april mon bliver, når det store vejrregnskab skal gøre op ved månedens udgang.
”Denne april har været meget kold med en middeltemperatur på ca. 5,5 °C - det er ca. 1,7 °C koldere, end det vi normalt oplever. Sammen med 2013 og 1988 kan vi faktisk få den koldeste april siden 1986. I 1970’erne og længere tilbage i tiden, var det dog ikke ualmindeligt med en april under 4 °C, så vi er langt fra alletiders koldeste april, som faldt helt tilbage i 1888, hvor middeltemperaturen endte på sølle 2,5 °C.”
Tør, tørrere, april
Rent klimatologisk er april årets tørreste måned med blot 38,5 mm nedbør i gennemsnit. I år bliver måneden dog endnu mere tør end den plejer. Mikael Scharling fortæller:
”April ser ganske tør ud og ender sandsynligvis mere end 40 % under klimanormalen, hvilket dog sker med jævne mellemrum. Faktisk har april været mere tør seks gange siden 1991. Det tørre vejr har i øvrigt også resulteret i mange dage med høj aprilsol – så måske vi lige præcis kan snige os ind i top-10 over de meste solrige april måneder.”
Så alt andet lige tegner denne april til at blive ualmindelig, men ikke nok til, at der er nye rekorder på vej.
Er den globale opvarmning aflyst?
I en tid hvor klimaforandringer fylder meget, er der måske nogen, som undrer sig over, hvorfor april har været relativt kold i år. Her er det vigtigt at skelne mellem ”vejr” og ”klima”.
DMI’s leder af klimaforskningen Rasmus Anker Pedersen forklarer:
”Klima beskriver det gennemsnitlige vejr over 30 år. Når vi taler om klimaforandringer, mener vi derfor længerevarende ændringer i det typiske vejr, som vi oplever. Sammenligner man ændringerne år for år, vil forskellen primært skyldes naturlige variationer i det danske vejr.”
Man kan altså ikke sige noget om klimaet ud fra en enkelt måned. Nogle år er en given måned for eksempel varm, andre år er måneden kold, men hvis vi derimod kigger på gennemsnittet af 30 april måneder, får vi en klimanormal, som vi kan sammenligne med andre tilsvarende perioder. Rasmus Anker Pedersen afslutter:
”Hvis vi kigger på klimanormalerne for april gennem de sidste 150 år, kan vi tydeligt se, at april er blevet varmere i gennemsnit. Men de store variationer i vores vejr, kan altså godt give os en relativt kold april måned. I et gradvist varmere klima, bliver nye kulderekorder dog mindre sandsynlige.”
Hvis du vil vide, hvorfor denne april blev så kold – kan du læse mere her:
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.
Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.
Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
27. april 2021
