Vores klima har aldrig været varmere og vådere i dansk vejrhistorie
De nye klimatal for 1991-2020 viser, at det danske klima har forandret sig. Det gennemsnitlige vejr over et helt år er blevet 1,0 grad varmere og 47 mm vådere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for 1961-90. Fortsætter udledningen af drivhusgasser kan vi se frem til et stadigt varmere og vådere klima fremover.
Året 2020 fuldender den nye klimanormal for perioden 1991-2020. Og den nye klimanormal viser, hvordan det danske klima har flyttet sig gennem de seneste 150 år.
Et ’normalt’ år er blevet varmere og vådere
Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har varieret gennem 30 år. For et gennemsnitligt år gælder, at det er blevet varmere og vådere end tidligere set i dansk vejrhistorie.
"Det gennemsnitlige vejr over de sidste 30 år i Danmark er blevet 1,0 grad varmere og 47 mm vådere sammenlignet med klimatallene fra 1961-90. Og kigger vi på udviklingen siden målingernes start i 1874, så har det danske klima aldrig været varmere eller vådere end nu," fortæller Mikael Scharling, der er klimatolog på DMI.
Ud over klimatal for hele året er der nu også klimatal for både december og hele vinteren (december, januar og februar).
Klimanormal for ét år i perioden 1991-2020
- Årsmiddeltemperaturen er beregnet til 8,7 °C
- Nedbørsmængden er beregnet til 759 mm
Klimanormal for vinteren i perioden 1991-2020
- Middeltemperaturen for vinteren er beregnet til 2,0 °C
- Nedbørsmængden for vinteren er beregnet til 186 mm
Klimanormal for december i perioden 1991-2020
- Middeltemperaturen i december er beregnet til 2,8 °C
- Nedbørsmængden i december er beregnet til 71 mm
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.
Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.
Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.
For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.
"Vi har desuden fået de nye klimatal for december og hele vintersæsonen som er blevet henholdsvis 1,2 og 1,5 grader varmere sammenlignet med 1961-90 tallene. Som med de fleste foregående måneder og sæsoner i den nye klimanormalperiode er det tydeligt, at klimaet har flyttet sig mod et varmere niveau – især når vi kigger på udviklingen siden de landsdækkende målinger startede," fortæller Mikael Scharling og fortsætter:
"Nedbørtallene viser desuden, at vinteren er blevet ca. 24 mm mere nedbørrig. Derved står vinteren alene for ca. halvdelen af den stigning, vi ser på årsnedbøren. Nedbørtallene for december er steget moderate 5 mm, hvilket ikke er nok til, at vi statistisk set kan konkludere, at det er blevet hverken mere vådt eller tørt siden klimanormalen 1961-90."
Bliv klogere på, hvordan klimaforskerne arbejder med vejrstatistik her.
Fremtidens klima bliver varmere og vådere
Klimanormaler er vigtige værktøjer til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.
DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden de landsdækkende målinger startede i 1873. De nyeste klimaopgørelser for alle årets måneder er alle, på nær to, signifikant varmere end den seneste klimanormal for 1961-90.
Hvordan flugter de nye klimatal med den forventede fremtidige udvikling, som er beskrevet i DMI’s Klimaatlas?
"Klimaatlas viser, at fremtidens klima mod slutningen af århundredet vil byde på gennemsnitligt varmere og vådere år. Tendenserne vi kan se i de nye klimanormaler ser altså ud til at fortsætte fremover. Hvor store ændringerne bliver, afhænger af den globale udledning af CO2," forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:
"Hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsætter som hidtil, forventer vi at den årlige gennemsnitstemperaturvil stige med ca. 3,4 grader og vil få ca. 14 % mere nedbør i slutningen af århundredet. Den ekstra nedbør falder især om vinteren."
Tendensen med et varmere og mere nedbørrigt år falder hermed i tråd med beregninger i DMI’s Klimaatlas, men hvordan ser fremtidens vinter ud?
"Fremtidens vintersæson ser ud til at blive ca. 3,6 gradervarmere og omkring 25 % vådere. Det betyder, at et snedækket Danmark og langvarige perioder med frost i slutningen af dette århundrede sandsynligvis vil blive en sjældenhed," afslutter Rasmus Anker Pedersen.
Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau her.
Klimaforskning bygger i høj grad på statistik. Klima er som før nævnt beskrivelser af det gennemsnitlige vejr over en lang periode, typisk 30 år. Når perioden er så lang, bliver de naturlige variationer i vejret fra år til år udjævnet. På samme måde har størrelsen af det område, som vi kigger på betydning – og her udjævnes de naturlige udsving i vejret bedst, desto større et område vi undersøger.
Hvis du fx måler temperaturen i din baghave hvert år den 1. april kl 10, vil der være meget store variationer fra år til år. Målingen vil både afhænge af, om det er et koldt eller varmt forår, hvordan vejret er den dag, og om der tilfældigvis er en sky lige over din have.
Hvis du derimod kigger på årlige gennemsnit af den globale middeltemperatur, er der stadig variation fra år til år, men udsvingene er langt mindre. Jo større område vi analyserer data fra, og jo større del af året vi betragter, desto tydeligere klimasignal får vi altså.
Men kan vi så overhovedet tolke klimatologiske data fra Danmark, som jo ikke fylder alverden rent geografisk?
Ja, det kan vi godt, men det vigtigt at holde sig for øje, at vi kun kigger på observationer for Danmark og ikke hele verden. Derudover kigger vi kun på en enkeltstående måned eller en sæson og ikke hele året. Samlet set er der derfor mulighed for, at naturlige variationer i vejret kan forstyrre klimasignalet. Det understreger nødvendigheden af statistiske analyser, og bevidstheden om metodens begrænsning, når vi tolker vores data.
Den nye klimanormal forventes komplet i efteråret 2021
DMI har gennem 2020 orienteret om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 har der nemlig været data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.
Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.
Den komplette klimanormal forventes færdig i efteråret 2021.
Af Mikael Scharling, Rasmus Anker Pedersen og Anja Fonseca
6. januar 2021
