Ny satellit skal måle udledninger af drivhusgasser
Mængden af drivhusgasser hænger uvilkårligt sammen med den globale opvarmning. Den nye satellit CO2 Mission skal overvåge mængden af drivhusgasser i atmosfæren og indirekte hjælpe til med at nedbringe udledningerne. For at få det optimale ud af CO2 Mission skyder DMI et nationalt samarbejde i gang med en workshop om, hvordan den nye satellit kan give mest værdi.
EU’s jordobservationsprogram Copernicus, som overvåger jorden og miljøet, sender snart en ny serie satellitter op. De nye satellitter er en udvidelse af det allerede eksisterende Copernicus satellitprogram, og som noget nyt skal én af satellitterne specifikt observere koncentrationer af drivhusgasser som CO2, CH4 and NO2 i atmosfæren.
Drivhusgasser går hånd i hånd med den såkaldte drivhuseffekt, som sørger for at jorden kan holde på varmen, og at al energi ikke slipper ud i rummet. Uden drivhuseffekten ville jorden være ekstremt kold og ubeboelig.
I løbet af de sidste mange årtier har mennesket udledt større og større mængder drivhusgasser til atmosfæren, og drivhuseffekten er steget. Resultatet er stigende temperaturer, et højere havniveau og mange andre afledte effekter.
Drivhusgasser er med andre ord styrende i forhold til den globale opvarmning, og derfor er det vigtigt at kende mere til hvor, hvor meget og hvornår der udledes store mængder drivhusgasser, så vi i sidste ende kan mindske udledningerne. Den kortlægning skal CO2 Mission hjælpe med ved at levere helt unikke informationer om drivhusgasserne i atmosfæren. Informationer, som kan bruges til at bestemme de menneskelig drivhusgasudledninger og vurdere om specifikke reduktionstiltag virker, og om vi er på rette vej i overensstemmelse med Paris-aftalen og de nationale mål, der er sat.
Faktaboks I Hvad er Paris-aftalen?
Parisaftalen blev indgået mellem 196 lande på COP21 i Paris i december 2015 og trådte i kraft i 2016.
Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning, således at den globale temperaturstigning holdes et godt stykke under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau, og at tilstræbe en temperaturstigning på kun 1,5° C.
CO2 Mission vil også reducere de nuværende usikkerheder, der er I forbindelse med målinger af CO2-udledninger fra forbrænding af fossilt brændstof på national og regional skala.
Men det er en kompliceret proces at gå fra satellitmålinger til emissioner. For at vi kan få alt det gode ud af CO2 Mission’s målinger, kræver det derfor, at alle, der har et indblik i atmosfærens cirkulation og drivhusgasser, og som er vant til at arbejde med satellitdata, stikker hovederne sammen og ser på, hvordan vi får mest muligt ud af den nye satellit.
Ifølge Jacob Høyer, som er daglig leder i DMI’s afdeling for Remote Sensing, er det nødvendigt at få dannet et samarbejde allerede nu:
- CO2 Mission skal måle koncentrationen af drivhusgasser, og disse målinger skal bl.a. kombineres med data fra vejrmodeller for at beregne udledningerne. Derfor er det vigtigt, at vi på DMI får flere med ombord og får samlet de mange forskellige kompetencer, der er i landet. De kan byde ind med værdifuld viden, så vi i sidste ende kan få det optimale ud af CO2 Mission. Satellitten bliver først sendt op i 2025/2026, men hvis vi skal nå at opbygge de relevante faglige kompetencer og udvikle nye metoder for at gøre Danmark i stand til at få det bedst mulige udbytte af satellitten, når den bliver opsendt, er det helt afgørende, at vi går i gang med at forberede os nu.
Det danske Rumpartnerskab (DEEP), Forum for Rumbaseret Innovation & Forskning og DMI inviterer til workshop om Copernicus’ kommende CO2-satellitmission.
Af Jacob Høyer, daglig leder i DMI's afdeling for Remote Sensing
Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
10. marts 2022.
