Satellit løfter varsling af farligt vejr til nye højder
Forventningerne er tårnhøje til satellitten MTG-I1, som i dag sendes ud i rummet. Den nye satellit skal kredse om jorden i 36.000 kilometers højde og løfte satellitbilleder til et nyt niveau. Billeder i hidtil usete detaljer vil især styrke varsling af farligt vejr over Europa og Afrika, men styrker også andre fronter inden for vejr og klima.
Satellitter suser i høj hastighed over himlen, mens de overvåger klodens tilstand, og udgør et uundværligt redskab inden for vejrprognoser, klimaovervågning og ikke mindst varsling af farligt vejr.
Nu bliver familien af såkaldt geostationære satellitter udvidet med en ny og markant bedre satellit.
MTG-I1 på ni måneders rejse
MTG-I1 (Meteosat Third generation Imager satellite) skal først og fremmest understøtte vejrudsigten de første timer tæt på realtid og i høj grad også varsling af farligt vejr som f.eks. storme. Det gør den ved:
- at tage flere billeder af jorden og i en forbedret opløsning. Opløsningen forbedres fra 3 km til 1 km
- at den, som noget helt nyt, kan se lyn over Europa
- at have en separat brand-sensor, som kan spore ildebrande
Derudover kan den også overvåge luftforureningen over Europa.
Satellitten skal igennem lidt af hvert, før den kan sende billeder ned til jorden. Det tager cirka ni måneder for MTG-I1 at finde sin rette plads i 36.000 kilometers højde, og derefter bruger videnskabsfolk måneder på at kalibrere dens forskellige sensorer, hvor de f.eks. fastlægger farvespektret på de billeder, satellitten sender ned til os, og oversætter det til temperaturer, vindhastigheder etc.
Ekstra øjne i rummet
Satellitbilleder er et aldeles uundværligt redskab for DMI og alle andre meteorologiske institutter.
Meteorologerne bruger satellitbillederne til at følge med i udviklingen af tordenskyer, udbredelsen af tåge og andre visuelle detaljer til brug i de daglige vejrudsigter og varsler.
- Vores meteorologer bruger meget energi på følge med i, hvordan vejret arter sig her og nu. Det gør de for at kunne se, hvor prognosen afviger fra virkeligheden, og med udgangspunkt i den viden kan de korrigere modellernes fremskrivning til egentlige vejrudsigter og varsler. Bedre og flere satellitbilleder er derfor et supergodt værktøj, som højner kvaliteten af vores vejrudsigter og varsler, siger Ole Olsgaard Kristensen, leder af Varsler og Vejrudsigter ved DMI.
Vejrtjenesten er langtfra det eneste sted på DMI, som bruger satellitbilleder. I DMI’s Istjeneste er billederne krumtap i produktion af iskort, der advarer skibsfarten omkring Grønland om havis og isbjerge. Og også i forskningsafdelingen indgår fotomaterialet i utallige klimaprojekter.
Flyvende værktøjskasse
Satellitter opsendes med flere instrumenter til at løse forskellige opgaver. Overordnet findes to typer af satellitter: de polære satellitter og de geostationære.
Satellitter opfanger stråling (lys) med forskellige bølgelængder, og dermed kan de både ’se’ i mørke og dagslys. De kan se varme, fugtighed, vindhastigheder og meget andet. Med andre ord: de er en effektiv og hurtig kilde til viden om storme under udvikling, højtryks og lavtryks placering og nu også lyn.
- Geostationære satellitter (positionssatellitter) kredser om jorden i cirka 36.000 kilometers højde.
- De ligger i et fast punkt over jorden (ækvator) og observerer dermed udviklingen hele tiden set fra samme punkt.
- På grund af den store afstand er opløsningen knap så god som fra de polære, men den nye MTG-I vil kunne levere billeder med en opløsning på ned til 1 km omkring ækvator.
- Over Danmark er opløsningen omkring 2,5-3 kilometer.
- De geostationære satellitter leverer afgørende input til de vejrudsigter, der går få timer frem, og dermed indgår de også i varsling af farligt vejr.
- Polære satellitter (jordobservationssatellitter) kredser om jorden i cirka 800 kilometers højde.
- Billederne har en meget højere opløsning, oftest omkring 500-1.000 m opløsning, men til iskortlægning er de helt nede på 20 meter.
- De overvåger i høj grad områderne omkring polerne, som dækkes mindre godt af de geostationære.
- De polære satellitter leverer afgørende input til de vejrudsigter, der går 10 dage frem.
DMI anvender især jordobservationsdata, hvor rå data nedtages, bearbejdes og forædles, så de kan anvendes som observationer i varetagelsen af forskellige opgaver
Video om MTG satellitterne: Meteosat Third Generation: Overview animation – Bemærk! YouTube Link
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
13. december 2022
