Stormens ABC
Meteorologerne varsler, at det blæser op til storm eller mere. Her kan du blive klogere på de definitioner og kategorier, som fagfolket arbejder med, når vinden river og flår i Danmark.
Definitionen på en storm
Storme i Danmark er siden 1891 blevet opdelt i fire klasser afhængigt af deres styrke.
Klasse 1 er ikke ’rigtige’ storme, men betegnes som stormlignende, da de beregnes for middelvindhastigheder fra 21 -24,5 m/s, hvilket svarer til vindstyrken 9 på Beaufortskalaen (stormende kuling).
Klasse 2 beregnes for middelvindhastigheder fra 24,5 -26,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).
Klasse 3 beregnes for middelvindhastigheder fra 26,6 -28,5 m/s. Det svarer til vindstyrke 10 (storm).
Klasse 4 beregnes for middelvindhastigheder lig med eller over 28,5 m/s, svarende til vindstyrke 11 (stærk storm). Her hører orkan også med (vindstyrke 12)
Læs mere om admiral Beauforts vindstyrkeskala her.
Den danske stormliste
På den danske stormliste, der vedligeholdes af DMI, er der siden 1891 registreret 192 storme og orkaner over Danmark – cirka 15 for hvert årti.
Stormlisten finder du her.
Stormene er altså opdelt i kategorierne 1 til 4, hvor 4 er på den allerøverste hylde.
Der optræder 30 klasse 3 og klasse 4 storme siden 1891 på den danske stormliste (17 klasse 3 og 13 klasse 4).
Danmark har 13 gange været hærget af kategori 4-orkaner og storme i de 130 år, DMI har registreret dem.
Den seneste kategori 4-storm på listen er Bodil, der hærgede 5.-6. december 2013. Historien om ’Bodil og det beskidte dusin’ er en længere sag, som du kan læse her.
Du finder en samlet oversigt over danske storme i faktaboksen nederst i artiklen.
Sådan opstår storme
Kort fortalt opstår storm på vores breddegrader, fordi atmosfæren domineres af store temperaturforskelle, typisk kold luft fra nord og varm luft fra syd.
Den varme luft tvinges til vejrs og erstatter den koldere luft der. Fordi varm luft vejer mindre, falder trykket. Fronter dannes, hvor de kolde og varme luftmasser støder sammen. En forstyrrelse (hvirvel) på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring lavtryksområdet.
Jo større temperaturforskellen mellem den kolde og den varme luft er, des kraftigere vil lavtrykket kunne blive – med stærke vinde, som hurtigt kan blive skæbnesvangre.
Da temperaturforskel er en del af lavtrykkets ’benzin’, ser vi flere stærke lavtryk om vinteren. Lavtrykkenes udstrækning er gerne flere millioner kvadratkilometer.
Så tit stormer det
Ud over styrken på vinden ser man også på den dominerende vindretningen, når stormen peaker og om udbredelsen er regional (mellem 10 og 30 procent af de kystnære områder) eller national (over 30 procent af de kystnære områder).
Fraregner man de stormlignende blæsevejr fra klasse 1, ser statistikken sådan her ud for klasse 2-4:
Stormklasse 1
Antal storme pr. 10 år: 8,2
Stormklasse 2
Antal storme pr. 10 år: 3,7
Stormklasse 3
Antal storme pr. 10 år: 1,3
Stormklasse 4
Antal storme pr. 10 år: 1,0
Stormklasse 2-4
Antal storme pr. 10 år: 6,0
Der går altså ca. 2,7 år mellem en klasse 2 storm, 7,7 år mellem en klasse 3 storm og hele 10,1 år mellem en klasse 4 storm. Klasse 1 blæsevejr forekommer med ca. 1,2 års mellemrum.
Sidste gang, vi havde storm i Danmark, var 27. december 2016 (klasse 2), så det er nu 4,7 år siden. Skal statistikken overholdes, bør vi derfor snarest få en ny storm, men sådan kan man heldigvis ikke se på det.
Storme kommer nemlig ikke med jævne mellemrum. Den korteste periode mellem to storme er én dag. Den længste stormpause i Danmark så vi i årene 1938 til 1949, hvor der var næsten 4.000 dage i træk uden storm.
Kigger vi kun på de stærkeste storme (klasse 4) forekom den seneste (Bodil) 6. december 2013. Kun 39 dage før, 28. oktober 2013, hærgede en anden klasse 4 storm, nemlig Alan!
Der er nu gået 7,8 år siden den seneste klasse 4 storm, så her ligger vi stadigvæk under det statistiske gennemsnit.
