Varmen toppede på toppen af Indlandsisen
Efteråret har budt på varmt vejr i Grønland – navnlig på toppen af Indlandsisen, hvor temperaturen var usædvanligt høj. Arktis er den del af verden, hvor opvarmningen er størst, hvilket gradvist påvirker hele kloden – særligt gennem afsmeltningen af sne og is, der bidrager til et stigende havniveau langs kyster over hele verden.
Årets tre efterårsmåneder lå lunt i svinget i Grønland.
Varmen var især bastant i september, hvor samtlige målestationer i Grønland havde gennemsnitstemperaturer over ’normalen’, dvs. den gennemsnitlige temperatur over 30 år i perioden 1991-2020. I oktober brød kulden igennem længst mod nord og mod syd, mens sydvestkysten, hvor der bor flest mennesker i Grønland, også fik vinteren at føle i november.
Men på toppen af Indlandsisen holdt varmen ved.
Temperaturer langt over det normale på Summit
Midt inde på Indlandsisen mere end tre kilometer over havet har det i særdeleshed været varmt alle tre måneder. Det viser målestationen Summit, der står på Indlandsisens højeste punkt.
Her er gennemsnitstemperaturen henholdsvis 9,4 - 7,2 og 6,0 grader over ’normalen’ for september, oktober og november. Så store afvigelser i løbet af et efterår er ikke set før.
Ifølge DMI’s klimatolog Caroline Drost Jensen er målingerne højst usædvanlige.
- Gennemsnitstemperaturen er langt over det, vi typisk ser på Summit på denne tid af året, der kan meget vel være tale om en ny rekord for højeste gennemsnitstemperaturer i efteråret, men data skal analyseres i dybden, før det kan konkluderes. Under forudsætning af, at målingerne er korrekte, kan den store afvigelse forklares med vejrsituationen, som har skilt sig ud i år, hvor dybe lavtryk over Canada i flere omgange har trukket varm luft op over Grønland, men det er højst usædvanligt med så høje temperaturer, siger Caroline Drost Jensen.
Når klimatologerne møder usædvanlige målinger, stiller de altid spørgsmålstegn ved, om målestationen lever op til de standarder, der er udstukket af World Meteorological Organization, WMO – især når det gælder måleren på Summit, der står et øde sted – på toppen af Indlandsisen i et barskt landskab. Måleren, som ikke ejes af DMI, men af den amerikanske organisation National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA, bliver dog jævnligt tilset af NOAA og antages derfor at vise korrekt.
Du kan følge målinger på Summit her.
Varmen kom, da højtryk udeblev
Forklaringen på, at efterårsmånederne har været så varme over Indlandsisen hænger i høj grad sammen med fraværet af det højtryk, der normalt dannes over den store iskappe.
- Normalt dannes et højtryk over Indlandsisen, hvor et solidt lag af bundkulde, altså kold luft lige over isens overflade, ligger fastlåst under et varmere lag af luft – i det, vi kalder en temperaturinversion. Men på grund af store tryksystemer andre steder har højtrykket ikke kunnet etablere sig på samme måde som normalt. I stedet er varmen strømmet op over Grønland over flere omgange, og det har hævet gennemsnitstemperaturen, siger Martin Stendel, der er klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og tilføjer:
- I anden halvdel af september satte afsmeltningen af Indlandsisen i øvrigt ny rekord – blandt andet på grund af kraftig varme, som den tropiske storm Fiona sendte op fra det centrale Atlanterhav.
Toppen af Indlandsisen ligger mere end tre kilometer over havniveau, og dens meget lyse sne- og isfyldte overflade afkøler luften effektivt. Når luften bliver kold, synker den ned og så dannes et termisk højtryk. Termisk betyder, at trykket er styret af temperaturen ved jordens overflade.
Klimaforandringer rammer Arktis hårdt
Klimaforandringerne er ekstreme i Arktis sammenlignet med resten af kloden. Temperaturen i Arktis er steget 3,1 grad fra 1971 til 2019, hvilket er tre gange så meget som det globale gennemsnit. I fremtiden forventes opvarmningen her også at gå mere end dobbelt så hurtigt som den globale opvarmning.
Det har konsekvenser for både havis og isen på landjorden.
- Havisen i Arktis er hen over de seneste årtier smeltet i et omfang, der sandsynligvis ikke er set i mere end tusind år, og sommerhavisens udbredelse er, siden målingerne begyndte i slutningen af 1970’erne, faldet med mere end 10 procent per årti, siger Rasmus Anker Pedersen, der leder afdelingen Rigsfællesskabets Klima i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:
- Den smeltende is på landjorden i Arktis – både Grønlands Indlandsis og de mindre arktiske gletsjere – bidrager til at verdenshavene stiger. Afsmeltningen af is på land – både i Arktis og Antarktis – er sammen med havets varmeudvidelse afgørende for, hvor meget havniveauet stiger i fremtiden. Hvis al Grønlands indlandsis smeltede, ville vandstanden i verdenshavene stige med omkring syv meter. Det vil dog, selv i et varmere klima, tage århundreder eller årtusinder før al Indlandsisen vil smelte.
Havets mørke farver accelererer klimaforandringer
Havisen flyder derimod allerede på vandet og ændrer ikke havniveauet, når den smelter. Til gengæld spiller havisen en betydelig rolle i, hvor hurtigt klimaforandringerne forløber.
Havisen er nemlig et eksempel på en såkaldt tilbagekoblingsmekanisme, der forstærker den igangværende forandring af det arktiske klima.
- Når havisen svinder forstærkes afsmeltningen af mere sne og is. Det hænger sammen med, at havet er forholdsvist mørkt og derfor kan optage en stor del af solens stråler: Isen er derimod lys og reflekterer en stor del af strålingen tilbage til rummet, således at kun en mindre del absorberes af isen og opvarmer den. Så når havisen smelter, bliver overfladen samlet set mørkere og kan blive opvarmet mere af solens stråler. Det resulterer i varmere vand og omgivelser – hvilket kan føre til afsmeltning af endnu mere sne og is, siger Rasmus Anker Pedersen.
Det samme gælder for snedække på landjorden, som ligeledes er meget lysere end jordoverfladen nedenunder.
Risiko for bratte og uoprettelige ændringer
De selvforstærkende mekanismer kan lede til bratte og i nogle tilfælde uoprettelige ændringer – såkaldte tipping points. For eksempel kan opvarmningen igangsætte en total afsmeltning af Indlandsisen på Grønland.
- Indlandsisen på Grønland er mere end 3 kilometer høj og består af is dannet af tætpakket sne gennem tusindvis af år. Da temperaturen falder med højden, så gør alene højden af iskappen, at toppen af den næsten hele året har negative temperaturer, og nyfalden sne kompenserer for afsmeltningen langs randen af isen. Hvis temperaturen stiger tilstrækkeligt, og der hver sommer er et lidt længere tidsrum med plusgrader på toppen af iskappen, mister Indlandsisen gradvist sin højde – hvilket accelererer afsmeltningen og på sigt fører til et komplet tab af Indlandsisen. Den proces vil dog tage mange århundreder, forklarer Rasmus Anker Pedersen.
Forsmag på fremtiden
Risikoen for tipping points er bare en af grundene til, at klimaforandringerne i Arktis har afgørende betydning for hele kloden – og derfor at verdens klimaforskere er særligt interesserede i at undersøge klimaforandringer i Arktis, heriblandt Grønland. Det er dog vigtigt at skelne mellem vejr og klima.
- Vejret er dynamisk og svinger fra år til år – eller sæson til sæson. Man kan derfor ikke sige, at varmen på Summit dette efterår alene skyldes klimaforandringer. Men når gennemsnitstemperaturen stiger, øges sandsynligheden for, at vi oplever flere varmeekstremer og varmerekorder f.eks. når der opstår vejrsituationer, som den vi har set i år, afslutter Rasmus Anker Pedersen.
Det har også været varmt i Danmark dette efterår, det kan du læse mere om her: Fjerde varmeste efterår i Danmark
September 2022: ÷14,2 grader (klimanormal 1991-2020: ÷23,6 grader)
Oktober 2022: ÷24,4 grader (klimanormal 1991-2020: ÷31,6 grader)
*November 2022: ÷31,2 grader (klimanormal 1991-2020: ÷36,7 grader)
* Målingerne i november er præget af et dataudfald på seks døgn fra den 15. til og med den 20. november
Bemærk: Før musen eller tryk med fingeren på billederne herunder for at få vist en forstørrelse.
Af Herdis Preil Damberg og Anja Fonseca, DMI Kommunikation
2. december 2022
