2023 er det varmeste år endnu registreret
Den globale middeltemperatur nærmede sig i 2023 grænsen aftalt i Parisaftalen på 1,5 °C, skriver EU’s klimatjeneste i en pressemeddelelse
De globale temperaturer nåede exceptionelt høje niveauer i 2023. Siden målingernes start i 1850 har der ikke tidligere været målt en så høj gennemsnitstemperatur på jordkloden. Den globale gennemsnitstemperatur ender på 14,98 °C, hvilket er er 0,17 °C varmere end den hidtidige rekord fra 2016. 2023 ender dermed med at være 1.48 °C varmere end gennemsnittet for 1850-1900 (den præindustrielle referenceperiode).
EU’s Copernicus Climate Change Service (C3S) fulgte året igennem flere nøgleklimaindikatorer og rapporterede bl.a. den varmeste måned nogensinde og daglige globale temperaturgennemsnit, der kortvarigt oversteg præindustrielle niveauer med mere end 2 °C.
De globale temperaturer fra særligt juni og frem førte til, at 2023 blev det varmeste år nogensinde registreret – 2016 var tidligere det varmeste år registreret.
– Sidste år var rekordernes år. Månederne juni, juli, august, september, oktober, november og december 2023 slog hver i sær rekordtemperaturen for den pågældende måned. Knap halvdelen af dagene i 2023 var mere end 1,5° C varmere, end før vi begyndte at udlede drivhusgasser, og to dage i november var – for første gang – mere end 2 °C varmere. Det er temperaturer, som desværre er forbundet med bekymrende vejrekstremer, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Parisaftalens temperaturgrænser på godt under 2 °C og helst 1,5 °C vurderes typisk over en længere periode på f.eks. 20 år, så der tages højde for naturlige udsving oven på de menneskeskabte klimaforandringer.
– De globale drivhusgasser slog også rekord i 2023. Vi har endnu ikke overskredet grænsen på 1,5 °C vedtaget i Parisaftalen, men vi har sandsynligvis heller ikke set hele effekten af vejrfænomenet El Niño endnu, siger Adrian Lema.
Hedspore sætter sit aftryk
Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, og EU’s klimatjeneste Copernicus har peget på, at den primære drivkraft for de høje temperaturer er den fortsatte stigning i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, men en yderligere bidragende faktor i 2023 var den såkaldte El Niño Southern Oscillation (ENSO). ENSO er et mønster af naturlig klimaudsving, der medfører, at havtemperaturer i det centrale og østlige tropiske Stillehav skifter mellem køligere (La Niña) og varmere (El Niño) end gennemsnitlige forhold.
Et ekstra skub til den globale opvarmning kommer derfor fra den El Niño, der er i gang, og som har en opvarmende effekt på klodens klima.
– Jeg tror ikke, nogen havde forudset, at vi skulle se så høje globale temperaturer i en så lang en periode, som vi har haft i 2023.
Det er også meget sandsynligt, at vi fortsætter med meget varme temperaturer, men om det bliver en ny rekord og over 1,5 graders temperaturstigning i 2024, tør jeg ikke spå om, siger Martin Stendel, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Reanalyse er en digital genfortælling af vejret – uden huller fra manglende observationer fra f.eks. bøjer, jordbaserede stationer, fly og satellitter.
Der, hvor der mangler data fra observationer, kombineres de store mængder lokale kvalitetssikrede observationer med beregninger fra vejrmodeller, der beregner de korrekte data og ’sætter plaster på’. De numeriske vejrmodeller genererer så et tidsmæssigt og rumligt kontinuert billede af atmosfærens tilstand for reanalysens periode.
ERA5 står for ‘Fifth Generation of the European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) Reanalysis’.
EU’s jordobservationsprogram Copernicus holder øje med vores planet og dens miljø og udstiller både klimadata fra jord, hav og rum. Programmet koordineres og forvaltes af Europa-Kommissionen.
Copernicus Climate Change Service (C3S) fokuserer på at overvåge, analysere og formidle informationer om klimaforandringer. Dette inkluderer data om atmosfæren, havene, landoverfladen og kryosfæren. Formålet er at støtte beslutningstagning på områder som klimatilpasning, forvaltning af naturressourcer, energiproduktion og andre områder, der er påvirket af klimaforandringer.
C3S giver adgang til klimarelaterede data, herunder observationer, modeller og analyser. Målet er at give forskere, beslutningstagere og offentligheden pålidelige og aktuelle oplysninger om klimaforhold, så de kan træffe informerede beslutninger og udvikle strategier til at håndtere klimaforandringer.
Læs COPERNICUS pressemeddelelse her.
Af Torben Bjørgheim Abildgaard, DMI Kommunikation
9. januar 2024
