2022 skal huskes for varme og sol

Året blev med 9,5 °C i gennemsnit det tredjevarmeste år, DMI har registreret, siden man begyndte at måle og registrere den slags i 1873.

Og selvom de fleste af os forbinder varmen med badebukser og klipklapper, så var det primært vintermånederne januar og februar samt efterårsmånederne oktober og november, der løftede temperaturen et pænt stykke op over årsnormalen på 8,7 °C – mens foråret og sommeren lå tæt på det normale.

Det er værd at bemærke, at med 2022 medregnet, har årstemperaturen været oppe på 9,4 °C eller højere fem gange inden for de sidste 10 år (2014, 2018, 2019, 2020, 2022).

- Bortset fra nogle dage med polarfront i december, udmærker 2022 sig ved varme som væsentligste kendemærke – og en varmerekord i juli, siger klimatolog Mikael Scharling

Mindre nedbør
Samlet set endte året tørt med kun 690,8 mm nedbør mod normalen på 759,1 mm.

9 ud af årets 12 måneder var således tørrere end normalt. Marts blev den absolut tørreste måned med kun 4,2 mm nedbør på landplan, hvilket er ny rekord.

I den anden ende af skalaen finder vi februar, der med hele 121,0 mm blev den næstvådeste, DMI har registreret, siden de landsdækkende målinger blev sat i værk i 1874.

Solen skinnede
På årsbasis blev året yderst solrigt.

2022 blev det næstmest solrige år, DMI har registreret siden 1920. Marts og samlet set foråret satte nye solskinsrekorder, mens de traditionelt mest solrige måneder maj, juni og juni, havde lidt mindre solskin end normalt.

- Som klimatolog hæfter jeg mig ved, at vi efter et usædvanligt vindfattigt 2021 igen fik gang i vinden i 2022. Det betød, at DMI kunne indskrive en reel storm (klasse 2) og to gange blæsevejr (klasse 1) på DMI’s stormliste, siger Michael Scharling.

Af Torben bjørgheim Abildgaard
3. januar 2023