Forår, i hvert fald i den astronomiske almanak

Forårsjævndøgn falder i år 20. marts. Fra i dag overhaler dagens længde nattens længde. Det astronomiske sommerhalvår er skudt i gang, og det er blevet forår – astronomisk set.

Solsorten kvidrer om morgenen, og mange har allerede lagt cykellygterne på hylden. Foråret er så småt også begyndt at vise sig i form af små skud på buske, og forårsbebudere er i fuld gang med at bryde jordens fugtige og nøgne overflade.

Astronomisk set er forårsjævndøgn startskuddet for forår, mens meteorologerne venter med at erklære forår, indtil temperaturen følger urets timer frem mod middag: Når temperaturen klokken otte er 8 °C, klokken ni er 9 °C og så videre, før det meteorologiske forår er i hus. Vi skal vist vente lidt endnu, før vi kan sætte flueben i den boks.

Forårsjævndøgn markerer, at vi har taget hul på sommerhalvåret. I dag er nat og dag lige lange – 12 timer – og når solen står højest på himlen, passerer den samtidig ækvator. Næste gang sker det ved efterårsjævndøgn, hvor det er mørkets tur til at vinde.

Fra i dag får den nordlige halvkugle flere soltimer end den sydlige halvkugle – og det gør den helt frem til solhverv 21. juni. Her topper dagens længde på den nordlige halvkugle med over 17 timer i Danmark, dagens længde er til den tid tiltaget med over 10 timer siden vintersolhverv.

Jordens omdrejningsakse styrer begivenheden
Forklaringen på efterårs- og forårsjævndøgn, skal findes i, at jorden roterer rundt om sin egen akse, og aksen hælder i forhold til den bane, som jorden har rundt om solen.

Aksens hældning lyder på 23,5 grader, og det betyder, at solen kun står op omkring en opretstående (nord-sydgående) linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn (to øverste fotos til højre).

Om sommeren hælder det øverste af aksen ind mod solen, og derved får den nordlige halvkugle flere timer med sol. Om vinteren er hældningen derimod væk fra solen, og soltimerne er i mindretal på den nordlige halvkugle (to nederste fotos til højre).