Lyttestation opgraderet
Kælver bræen, er en meteor er styrtet til jorden … eller er der sket en nuklear sprængning? DMI driver et infralydsanlæg i Grønland, der afslører tid, sted og type af trykbølger. Anlægget, der drives af DMI på vegne af FN, er netop blevet opgraderet med nyeste teknologi.
I Qaanaaq i Nordvestgrønland driver DMI et infralydanlæg for FN-organet, der overvåger omfanget af nukleare eksplosioner verden over, organisationen CTBTO eller Comprehensive Nuclear-Test-Ban Treaty Organization.
Lyttestationen i Qanaaq blev anlagt i 1990 og har kørt siden med oppetider over 99 procent.
Udstyrets vigtighed kræver formidable oppetider, og da der ikke længere kunne skaffes reservedele til udstyret, blev det fra CTBTO’s side besluttet at opgradere anlægget.
Dette arbejde blev gennemført af personale fra CTBTO og DMI i slutningen af september frem til midten af oktober.
»Vi er stolte af at kunne drive et følsomt anlæg med netforbindelse i et så barsk klima med oppetider, man ellers kun ser i kritiske dele af medicinalbranchen,« siger Nis Jepsen, der er stationsoperatør under Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.
Verdensomspændende netværk
Infralydanlæg som DMI’s i Qaanaaq udgør – sammen med seismiske og hydroakustiske anlæg, samt isotopmålestationer – et netværk, som spænder kloden rundt. Netværket gør det muligt at fastlægge positionen for en nukleareksplosion samt typen af anvendt materiale.
Infralyddata fra stationerne kan også anvendes lokalt til f.eks. at stadfæste kælvende isbræer eller meteornedslag – eller til forskning, hvis det skulle blive aktuelt.
Stationerne er jævnt fordelt ud over kloden og drives i dette tilfælde af DMI for CTBTO. Og sådan set ved et tilfælde.
»Seismologi ligger i udkanten af vores ekspertise, men vi havde bygning, kapacitet og erfaring med 24/7-overvågning og hvad det vil sige at have måleudstyr placeret i Grønland, så det ligger alligevel til højrebenet, at DMI skal varetage rigets internationale forpligtelser i FN-regi,« siger Jacob Høyer, der er enhedsleder i Satellitter og Arktis.
Måler uden for det hørbare område
Infralyd udgøres af frekvenser under det hørbare område, eller mindre end cirka 20 Hz – ved høje lydtryk opfatter menneskets hørelse infralyd som rumlen.
Infralydstationer opsamler typisk frekvenser i intervallet 0,1-10 Hz. Anlæg, som måler frekvenser mellem 0,1-1 Hz, betegnes L, mens anlæg, der måler frekvenser mellem 1-10 Hz, betegnes H.
Et infralydsanlæg består typisk af fire stationer – en central station omgivet af tre andre, sædvanligvis med en afstand på 1–1,5 km. Anlægget i Qaanaaq består efter ombygningen i 2022 af fire + fire H-stationer.
»Tidligere brugte vi en mere sindrig konstruktion i en blanding af H- og L-stationer. Men det har vist sig, at der er mere brugbar information i H-signalet, så L-stationerne ændres til H-stationer i takt med, at det globale netværk opgraderes,« siger Nis Jepsen.
Infralydsanlæg bygges oftest som fire stationer, der tilsammen gør det muligt at triangulere og finde ’gerningsstedet’.
Hver station består af et lyddæmpende arrangement, der skal fjerne vindstød, og som ender i en underjordisk brønd.
Fra brønden passerer luften et mikrobarometer og derfra videre til en analog-digital-omformer.
Det digitale signal sendes via en radio og en antenne til en modtageantenne på et centralt computeranlæg. Herfra sendes data til CTBTO via internettet. Og hvis internet ikke er tilgængeligt, gemmes data i den centrale computer og sendes, når det igen er muligt.
CTBTO står for Comprehensive Nuclear-Test-Ban Treaty Organization.
FN-organet overvåger, at det altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger ikke brydes.
Lytteanlægget i Qaanaaq tjener andre formål end at afsløre atomprøvesprængninger. 25. juli 2018 kunne man i Qaanaaq høre et brag, som også blev registreret af lytteudstyret. Analysen afslørede, at der var tale om en meteor, der gennembrød lydmuren. Den blå markering på figuren viser stationens placering, mens den røde markering angiver en første beregning af meteorens placering ved gennembrydning af lydmuren.
Af Torben Bjørgheim Abildgaard, DMI Kommunikation
26. januar 2023
