Maj varmer op til skybrudssæsonen
Skybrud og kraftige byger næres af varm og fugtig luft. Derfor vokser risikoen for de hidsige byger fra maj og når et højdepunkt i sommermånederne. Antallet af skybrud varierer meget år for år, men tendensen for fremtiden er tydeligt opadgående.
Byger forekommer hele året, men den slags byger, hvor solen pludselig fortrænges af en mørk og dramatisk himmel, hvor det pludselig vælter ned med tunge dråber, hører primært de lune sommermåneder til. Skulderperioden, altså tiden før og efter højsæsonen, er så småt i gang – i hvert fald hvis vi kigger i statistikken.
Statistik og vejr er DMI’s klimatolog Mikael Scharling skarp på. Ifølge Mikael Scharling går skybrud og sommervejret hånd i hånd:
- 95 procent af de skybrud, vi registrerer, forekommer fra maj til september, og langt de fleste ses i juni, juli og august. I gennemsnit registrerer vi ca. 23 dage med skybrud et eller flere steder i Danmark hvert år, men det er et tal med stor spredning, fortæller klimatologen og tilføjer:
- 2019 var det år, vi registrerede flest skybrud siden 2011. Det år bød på 34 dage med skybrud, hvoraf seks af dem var dobbelte skybrud med mere end 30 mm på højst 30 minutter.
- Skybrud er en kraftig byge, der kaster mindst 15 mm af sig på højst 30 minutter
- De opstår i en ustabil atmosfære, hvor det er varmt forneden og koldt foroven
- De er ofte meget lokale
- Der hører ofte hagl, lyn og torden med
- Skybrud forekommer oftest om sommeren
| Antal døgn med skybrud over |
2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | Middel (2011-2022) |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 30 mm | 6 | 2 | 2 | 6 | 1 | 4 | 3 | 4 | 6 | 3 | 5 | 3 | 3,8 |
| 15 mm | 27 | 20 | 18 | 33 | 20 | 18 | 20 | 18 | 34 | 18 | 26 | 17 | 23,3 |
Skybrud – et sommerfænomen
Ser man på nedenstående figur, hvor antallet af skybrud er gjort op måned for måned, er der ingen tvivl om, at skybruddene optræder i sommerperioden og i perioden lige før og efter sommeren.
Skybruddenes forkærlighed for danskernes sommerferie er der en ganske god forklaring på.
Byger dannes nemlig, når varm luft stiger til vejrs, og den opadgående bevægelse sættes i gang ved opvarmning af luften nedefra.
Mange kender sommerdagen, der med en klar blå himmel fra morgenstunden indbyder til en strandtur. Men så snart solen får mere magt, og temperaturen stiger, dukker der også flere og flere skyer op på himlen. Den type skyer, der ligner blomkål og i fagsprog hedder cumulusskyer.
Er der godt gang i varmen og endda lidt køligt højere oppe i luftlagene, vokser skyerne sig endnu større og ender som byger. Tordenbyger og skybrud er næste skridt, hvis fugtighed og temperatur bliver tilpas høje.
Om vinteren er der færre byger, og sjældent så kraftige, at de hører under kategorien skybrud. Det skyldes, at der er mindre varme og fugt til stede i atmosfæren.
Byger er dog heller ikke helt ualmindelige om vinteren. Kulde i højden kan skabe byger, og især hvis luften varmes op af et lunt hav, kan der blive dannet byger.
Flere skybrud i fremtiden
Nationalt Center for Klimaforskning på DMI har lavet et Klimaatlas, som helt ned på kommuneniveau giver et bud på, hvordan klimaet ændrer sig i Danmark i fremtiden. Og her er også et bud på, hvor mange skybrud vi kan se frem til i et fremtidigt varmere klima.
Klimaatlas viser, at vi i Danmark skal forvente mere ekstremt vejr med flere og voldsommere skybrud, stormfloder og perioder med langvarig regn. Både antallet og intensiteten af kraftige byger og skybrud hænger tæt sammen med temperaturen, og derfor afhænger det endelige estimat på antallet af skybrud af, hvor meget temperaturen stiger. Og hvor meget temperaturen stiger afhænger af, hvor meget drivhusgas vi udleder.
Mark R. Payne er faglig leder af Klimaatlas og forsker hos Nationalt Center for Klimaforskning på DMI. Mark er ikke i tvivl om, at vi går en fremtid i møde med flere skybrud, men antallet og styrken er til gengæld mere usikker.
- Klimaatlas viser, at vi skal forvente flere skybrud i fremtiden, men stigningen kan begrænses til 30 procent flere skybrud i slutningen af århundredet, hvis den globale opvarmning begrænses til to grader. Fastholder verdens lande de nuværende reduktionsplaner i det vi kalder et mellemhøjt udledningsscenarie, skal vi forvente en stigning på 40 procent flere skybrud, mens et højt udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgasser eskalerer, vil udløse 70 procent flere skybrud, forklarer Mark R. Payne.
| Indikator | Reference (1981-2010) |
Lav udledning RCP2,6 (2071-2100) |
Mellemhøj udledning RCP 4,5 (2071-2100) |
Høj udledning RCP 8,5 (2071-2100) |
|---|---|---|---|---|
| Årstemperatur – ændring | - | 1,0 °C | 2,0 °C | 3,4 °C |
| Årlige hedebølgedage - antal | 2 dage | 3 dage | 5 dage | 9 dage |
| Vinternedbør - ændring | - | 6 % | 12 % | 23 % |
| Årligt antal skybrud - ændring | - | 30 % | 40 % | 70 % |
| Middelvandstand – ændring | - | 30 cm | 40 cm | 60 cm |
| Stormflod – højden af en 20-års hændelse i København | 143 cm | 171 cm | 181 cm | 200 cm |
| Stormflod, hyppighed i forhold til nuværende 20-års hændelse – ændring | - | 7 gange oftere | 12 gange oftere | 39 gange oftere |
Her ses udvalgte parametre i forskellige scenarier i slutningen af århundredet i forhold til perioden 1981-2010. Ændringen af skybrud stiger markant, hvis temperaturen overstiger 3 grader.
Læs mere om byger her og om fremtidens vejr DMI's Klimaatlas
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
4. april 2023.
