Tørken kan blive alvorlig
Maj var særdeles tør, og der er ikke udsigt til regn de næste mange dage. Knastørt sommervejr så langt øjet rækker, og det trækker tråde til sommeren 2018, hvor Danmark blev ramt af den alvorligste tørke i nyere tid.
Tørken kradser. Støvede danske marker og haver afslører, at regnen har været sparsom gennem længere tid. Maj gav blot 14,1 mm nedbør på landsplan, hvilket er 70 procent mindre nedbør, end vi normalt får i maj – og der er heller ikke udsigt til regn i den kommende tid.
- Lige nu er der høj risiko for tørke i store dele af landet; i det indre Jylland ned langs den jyske højderyg er der dog fortsat lidt at give af, men med den lette sandede jord og udsigten til sparsom regn kan tørken hurtigt få fat her også, siger Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.
Landsgennemsnittet for tørkeindekset ligger i skrivende stund på 9,0 og bevæger sig hastigt mod 10, som er maksimumværdien for indekset.
Svært at indhente
- I de 19 år, DMI har lavet tørkeberegninger, har vi kun haft et så højt tørkeindeks, så tidligt på året to gange tidligere, nemlig i 2008 og 2020, siger Mikael Scharling.
Sammenlignet med det gennemsnitlige tørkeindeks for perioden 2005-2022 ligger tørkeindekset i dag hele tre klasser højere. Det svarer til, at jorden har et vandunderskud på 30 mm, hvilket igen svarer til næsten halvdelen af den nedbør, der normalt falder i juni måned: 64,3 mm ifølge klimanormalen for 1991-2020.
- Vi har et vandunderskud svarende til halvdelen af den mængde nedbør, som vi normalt får i løbet af en hel juni måned. Sådan en manko er svær at indhente; selv hvis nedbørmængden for juni skulle normaliseres, er der stor sandsynlighed for, at tørkeindekset forbliver rødt, uddyber klimatologen.
Sommerregn er tvivlsom
DMI’s seneste sommerprognose er ikke videre opløftende læsning, hvis man længes efter regn.
Det tørre vejr skyldes et højtryk, der gennem længere tid har ruget over De Britiske Øer med en lille udløber i form af en højtryksryg over mod Danmark. Og højtrykket bliver i store træk liggende.
Det giver Danmark overordnet stabilt og tørt vejr med mere sol og varme end normalt. Flere gange kan højtrykket dog forskydes nordpå, så der bliver plads til ustadigt vejr med skyer og mulighed for regn- eller tordenbyger. Men byger rammer lokalt, og derfor vil den regn, som mange håber på, kun være for de få. Ifølge prognoserne, der dog er meget usikre så langt ud i tiden, skal vi helt hen til august, før højtrykket muligvis svækkes.
Som helhed ser sommeren derfor ud at blive varmere, tørrere og mere solrig end normalt dog med mulighed for perioder med lokale regn- eller tordenbyger.
Godt for turister og badedyr, men langtfra godt nyt for landbruget.
Panderynker i landbruget
I SEGES Innovation, som udvikler ny viden og løsninger til bæredygtig fødevareproduktion i landbruget, mærker man stor bekymring blandt danske landmænd.
- Det er endnu ikke en katastrofe for dansk landbrug, men det ligner mistænkeligt tørken i 2018. Det kan gå helt galt, men det ved vi først, når det er sket. Det koster allerede nu på udbyttet for landmændene. Om 14 dage er det ved at være kritisk for dansk landbrug, hvis vi stadig ikke har fået noget vand. Jo længere tid, der er tørke, jo større bliver desperationen forståeligt nok hos landmændene. Hvis vi ikke får vand i juni, kan det gå endnu værre til end i 2018, hvor mange oplevede at få høsten halveret. Samtidig er det nogle af de dyreste afgrøder landbruget har sået i meget lang tid, for tørken kommer i kølvandet på en tid med meget høj pris på gødning, høje energipriser og inflation, siger afdelingsleder i Planter & Miljø Jens Elbæk.
Trækker tråde til 2018
Det store spørgsmål er nu, om tørken i år bliver som den historiske tørke, vi oplevede i 2018. Her blev Danmark ramt af en langvarig og omfattende tørke, der påvirkede store dele af landet. Tørken blev opbygget i løbet af maj og varede indtil sensommeren.
- Tørkeudviklingen i år minder meget om begyndelsen på tørken i 2018. Her lå tørkeindekset på mindst 9 i hovedparten af juni, og i juli ramte indekset loftet i lange perioder med værdier helt oppe på 9,9 eller 10, der er den maksimale værdi for tørkeindeks, forklarer Mikael Scharling og afslutter:
- Lige nu peger sommerprognosen på, at vi ikke får megen regn, og oven på de nuværende forhold kan tørken derfor blive alvorlig denne sommer. Prognoser, der rækker så langt frem i tiden, er dog behæftet med en relativt stor usikkerhed, så det kan gå den anden vej – for en gang skyld må prognosen gerne tage fejl, det vil tiden vise.
Tørken i 2018 førte til store udfordringer i landbruget: Mange marker blev brune og visnede på grund af manglende nedbør. Mangel på vand gjorde det svært for landmændene at vande deres afgrøder, og nogle afgrøder blev helt ødelagt.
Som følge af tørken var der desuden et rekordhøjt antal naturbrande i perioden maj til juli.
Endvidere var der også konsekvenser for vandforsyningen. Flere kommuner indførte restriktioner for vandforbruget, og nogle steder blev der endda indført vandingsforbud.
Find tørkeindekset her. https://www.dmi.dk/torkeindeks/
Et højt tørkeindeks medfører typisk også en tilhørende forhøjet brandfarerisiko. Du kan holde øje med brandfareindekset her. https://www.brs.dk/da/borger/forebyg-brand/brandfare.dk/
En kort tørkeperiode er sjældent skadeligt for planter og afgrøder, men fortsætter tørken længere tid, kan der opstå problemer. Desuden er tidspunktet på året for tørke afgørende for, hvor skadelig tørken bliver.
Planter er sårbare i starten af vækstsæsonen, da deres rodsystem ikke er særligt godt udviklet. Senere på sæsonen bliver planterne mere resistente mod tørke, fordi de har rødder, der når dybere jordlag. Flerårige planter, buske og træer er typisk mere resistente mod tørke, da de allerede har et dybt og veludviklet rodsystem
Jordtypen gør også en forskel for, hvor hårdt ramt den enkelte landmand bliver af tørke. Afgrøder sået i områder med sandjord lider mest under den manglende regn. Det finder man i Nordsjælland, Djursland og på heden vest for den jyske højderyg. De lidt tungere jordtyper som kan holde på mere vand, finder man på Jyllands østlige side samt på Fyn og det sydlige Sjælland.
Kilde: SEGES Innovation
Tørkeindekset bygger på en vandbalancemodel, der hver dag estimerer mængden af vand i det jordvandmagasin, som planterne har til rådighed.
Planternes roddybde og jordtypen bestemmer i praksis størrelsen af jordvandsmagasinet, som kan variere meget selv inden for et mindre område.
Ved beregning af DMI's tørkeindeks er magasinstørrelsen sat til 100 millimeter som et middeltal for hele Danmark.
Den 1. marts hvert år nulstilles modellen, således at jordvandsmagasinet er fyldt helt op på denne dato.
Den aktuelle vandmængde i magasinet ændres fra dag til dag i modellen som følge af tre processer:
• tilgang af vand (nedbør),
• fordampning fra jord og planter (aktuel fordampning) og endelig
• ved nedsivning til de underliggende jordlag.
Nedbøren måles ved DMI's net af nedbørsstationer, mens fordampningen beregnes ud fra empiriske formler på basis af observationer fra DMI's vejrstationer. Nedsivningen estimeres ud fra nedbør og fordampning. Modellen dækker hele Danmarks landoverflade.
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
1. juni 2023