Klimaatlas fylder fem år
Siden DMI i 2019 lancerede Klimaatlas som et nøgleværktøj til at ruste Danmark til klimaforandringer, er både værktøjet, samarbejdet omkring det, og klimatilpasning i Danmark styrket.
14. oktober 2024. DMI’s Klimaatlas bruges i hele landet på alle niveauer. Siden værktøjet så dagens lys for fem år siden er det vokset til med flere informationer om klimadata, der viser forskellige aspekter af klimaforandringer i Danmark.
Ikke bare udvides selve værktøjet, men også samarbejdet mellem brugerne og hele indsatsens for klimatilpasning i Danmark er styrket. Alle helt ned på lokalt niveau kan se klimaudviklingen i Danmark.
Klimaatlas lagde i 2019 ud med 17 indikatorer for temperatur, nedbør og vandstand. En indikator i klimaatlas er data omsat til lokal information f.eks. data om temperatur kan give en indikator om, hvor mange flere hedebølgedage vi kan forvente i fremtiden. Siden 2019 er antallet af indiaktorer kun vokset i samarbejde med brugere af Klimaatlas. Der er i dag over 50 forskellige indikatorer, som brugerne kan benytte. Seneste tilføjede er indikatorer for brandfare og tørre perioder i fremtiden.
– Jeg er meget taknemmelig for det store engagement og den hjælpsomhed, som vores brugere har vist os i udviklingen af Klimaatlas. Derfor er det en stor glæde, at over 90 procent af kommunerne har brugt Klimaatlas til deres klimahandlingsplaner. Men vi har også haft fokus på at involvere og udvide Klimaatlas til flere sektorer i samfundet, herunder finanssektoren, siger Marianne Thyrring, Direktør på DMI.
Siden 2019 har DMI’s Klimaatlas sat klimaforskning og data i spil. Her er samarbejde et nøgleord i den løbende udvikling af Klimaatlas. DMI ofte i dialog med bl.a. andre statslige klimaværktøjer såsom Miljøstyrelsens KAMP og Kystdirektoratets Kystplanlægger, der begge inddrager Klimaatlas data i deres værktøjer.
– Helt grundlæggende arbejder vi med data fra FN’s Klimapanel, som vi forfiner og tilpasser fra det globale til det lokale niveau. Klimaatlas gør det muligt for samfundets aktører at zoome ind på f.eks. fremtidens nedbør og vurdere det niveau, man skal tilpasse sig til, siger Mark Payne, der er faglig leder af Klimaatlas hos Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Klimatilpasning på solid viden
Forebyggelse og forberedelse til fremtidens ekstreme vejr kræver ofte store investeringer i f.eks. kloakker eller diger.
Derfor er det ambitionen, at beslutninger træffes på et ensartet og solidt videngrundlag, så klimatilpasningsindsatsen kan ske rettidigt, omkostningseffektivt og koordineret.
Den globale opvarmning skyldes i høj grad menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Derfor afhænger fremtidens klima af verdens samlede drivhusgasudledninger. Det gælder også vandstand, nedbør og temperatur i Danmark.
Derfor er beregninger af fremtidens klima nødt til at tage udgangspunkt i viden om, hvordan verdenssamfundet udvikler sig fremover. FN’s klimapanel (IPCC) bruger forskellige udledningsscenarier i sine rapporter. Disse scenarier danner grundlag for beregninger af fremtidens klima – og har dermed flere mulige udfald.
– Planlægning lokalt bør tage højde for flere scenarier, afhængigt af tidsperspektiv, risikotolerance og krav til robusthed for det konkrete projekt, siger Mark Payne, der sammen med staben af eksperter i NCKF rådgiver kommunerne og andre klimatilpasningsaktører i Danmark.
Klimaatlas i Afrika
I Ghana, har DMI et myndighedssamarbejde med Ghana Meteorological Agency (GMet). Her hjælper Klimaatlas-teamet GMet med at skabe et Ghanesisk klimaatlas.
– Arbejdet med et Ghanesisk klimaatlas kræver en stor involvering af lokale brugere i udvikling af den klimainformation, som der er behov for i det Ghanesiske klima. Det første Ghanesiske klimaatlas bliver ikke nær så detaljeret som vores i Danmark, men ligesom i det danske Klimaatlas vil vores kollegaer i GMet udvikle deres klimaatlas i takt med, at ny viden og data kommer til, siger Julie Stensballe, der er projektleder i Nationalt Center for Klimaforskning og har særligt fokus på Klimaatlas .
Fokus på havet
En af de kommende opdateringer i Klimaatlas vil inkludere indikatorer om havmiljø.
Dette er allerede accepteret som et officielt godkendt initiativ under FN’s tiår for havet (UN decade of Ocean Science for sustainable Development”/UN Ocean Decade) – Læs mere om det her: Klimaatlas (The Danish National Climate Atlas) - Ocean Decade
– At give et bedre indblik i det danske havmiljø og derigennem bidrage til FN’s Ocean Decade er stort for os. Det kommer Klimaatlas til at hjælpe med, og det vil ikke kun give alle aktører bedre forudsætninger for at træffe datadrevne beslutninger men i sidste ende også komme havene omkring Danmark til gode, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning og medlem i Decade Advisory Board, som er et rådgivende organ i UNESCO’s Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC).
- DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater.
- Klimaatlas viser tal, grafer og figurer, som er konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden.
- Klimaændringerne er baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – et højt, mellemhøjt eller et lavt udledningsscenarie – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.
- Klimaatlas data indgår i Miljøstyrelsens værktøj KAMP (Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere), der og gør det muligt for brugere at simulere konsekvenserne af ekstreme vejrforhold og andre klimaeffekter på et lokalt niveau.
- Klimaatlas data indgår i Kystdirektoratets værktøj Kystplanlægger, som kortlægger risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoen.
14. October 2024.
