Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig har året budt på ekstreme vejrfænomener såsom udbredte oversvømmelser og naturbrande især i Sydeuropa. Ikke overraskende har det varme vejr også ført til det største tab af gletsjermasse nogensinde i Skandinavien og Svalbard.

Et varmere klima fører mere ekstremt vejr med sig, og det har vi i den grad været vidne til i løbet af 2024, som er målt som det varmeste år nogensinde i Europa. Det kan man læse i en ny rapport fra ’Copernicus Climate Change Service’, der beskriver de væsentligste klimarelaterede hændelser i 2024 i Europa.

Særligt Sydøsteuropa har haft en exceptionel varm sommer, der bød på hele seks hedebølger. I gennemsnit var sommeren 3,3 grader varmere end normalt.

Helt særligt var det dog, at sommeren bød på 66 dage i Sydøsteuropa, hvor man oplevede ”strong heat stres”, hvilket vil sige, at den følte temperatur var varmere end 32 grader. Det er den længste periode, der nogensinde er set med så høje temperaturer og et godt stykke over gennemsnittet på 29 dage. Man kalder det tropiske nætter, når temperaturen ikke falder til under 20 grader – og dem var der hele 23 af i Sydøsteuropa i løbet af 2024. Den seneste rekord var på 16 i 2012.

– Den europæiske klimatjenestes nye rapport taler for sig selv og understreger det, vi længe har vidst. De menneskeskabte klimaforandringer fører vildere og voldsommere vejr med sig. 2024’s massive hedebølger skovbrande og oversvømmelser er fænomener, som vi må forberede os på kun at se flere af i fremtiden, siger Mark Payne, der er videnskabelig leder af DMIs Klimaatlas ved Nationalt Center for Klimaforskning og fortsætter:

– Fremtidens vejr stiller større krav til, hvad vores bygninger og infrastruktur skal kunne klare, og dermed også hvad vi skal kunne klare som mennesker. Men heldigvis viser rapporten også, at vi bliver bedre og bedre til at håndtere og modstå ekstreme vejrfænomener, som vi bl.a. har oplevet i 2024.

Oversvømmelser og skovbrande

Siden 2013 har vi ikke set så mange oversvømmelser i Europa, som vi har oplevet i 2024. I september måned resulterede stormen ’Boris’ i Centraleuropa, at ca. 8500 km flod oversteg sin gennemsnitlige årlige maksimumvandstand med mindst det dobbelte. Måneden efter, i oktober, blev der sat regnrekorder i Valencia, som også resulterede i massive og ødelæggende oversvømmelser.

I løbet af september 2024 var vi vidne til voldsomme skovbrande i Portugal, hvor ild fortærede et areal på over 100.000 hektarer på blot en uge. Det svarer til 25 % af det totale areal, der normalt brænder i løbet af et helt år. Derudover oplevede Grækenland og Balkanlandene også betydelige brande i løbet af sommeren. I den sydøstlige del af Grækenland brændte et areal på over 11.000 hektarer.

– Skovbrande påvirkes af forskellige faktorer herunder bl.a. vind og vejr. I løbet af de senere år har vi set en stigning i skovbrande i Europa og en udvidet sæson for skovbrande i takt med de varmere somre i Europa. Flere og voldsommere skovbrande kan med tiden være ødelæggende for naturen i området, hvor brandene har huseret, forklarer Mark Payne.

Rekordhøje temperaturer i Arktis og smeltende is

2024 blev det hidtil tredje varmeste år for Arktis med en årlig gennemsnitstemperatur på 1,11 grader over gennemsnittet. Det stadigt varmere vejr, fører naturligvis til en betydelig reduktion af is og sne i de nordlige egne.

Da is og sne med sin lyse farve er bedre til at reflektere solens stråler end mørkt havvand, der i højere grad absorberer varmen, vil man opleve en selvforstærkende effekt, der dermed øger temperatur og smeltning mere og mere. I september, hvor havisen når sin laveste udbredelse i smeltesæsonen, havde havisen sin femte laveste udbredelse.

Også i Skandinavien og på Svalbard er isen svundet betydeligt ind, og 2024 blev året, hvor man så det største tab af gletsjermasse nogensinde. Dette hænger højest sandsynligt sammen med den varme sommer – og dermed en udvidet smeltesæson.